Vil du gifte dig med mig?




Forlovelsen er stadig en begivenhed der i sit begrebsindhold indeholder begyndelsen til en proces, der skal føre frem til et kommende ægteskab.
I modsætning til tidligere er det dog uden nogen form for juridisk indhold i form af erstatning såfremt en forlovelse ophæves. Siden 1969 har der ikke været noget juridisk indhold overhovedet i en forlovelse, men vielsesattesten er et juridisk dokument der har enkelte betingelser.




Der kan indgås ægteskab i Danmark, når begge parter er fyldt 18 år. For den der er under 18 år kan der søges dispensation, under hvilken forældres skriftlige samtykke også skal indhentes (hvis det er første ægteskab).
Har en af parterne været gift før, skal papirer vedrørende skilsmissen naturligvis være i orden. Er den tidligere ægtefælle afgået ved døden, er der også forhold vedrørende skifte der skal være færdigekspederet før et nyt ægteskab kan indgås.
Hvis man syntes der er meget papirskrivning og tilladelser der skal til for at blive gift, så kan man dog glæde sig over at man senere, i forbindelse med børn og formue mv., ikke behøver at lave særlige foranstaltninger omkring forsikringer og arveforhold for at ret og rimelighed kan blive overholdt.

Selskabelig set er der stadig traditioner forbundet med forlovelse. Blandt andet viser det sig ved at begge nu bliver indviteret til familiesammenkomster og som den gamle skik foreskriver bliver de forlovede ikke delt ved bordsætningen men sidder altid sammen.
Som sæder og skikke forandrer sig, eller som befolkningen ændrer sig og lægger nyt indhold i de gamke skikke og værdinormer, kan der måske drages følgende værdisammenlægning:
Bor er par sammen vil de selskabeligt set blive behandlet som forlovede mens de, stadig selskabeligt set, vil blive betragtet som ægtefolk når de får børn.




Der er ikke nogen fastlagt forventning fra omgivelserne om at der skal afholdes en forlovelsesfest. Det kan naturligvis skyldes mange ting, der vel også har noget med alderen at gøre.
Bor parret hjemme hos forældrene, ude hver for sig eller bor parret allerede sammen?
Der er mange forskellige muligheder for at manifestere en forlovelse med en festligholdelse.
Og så er man naturligvis også frit stillet til at undlade videre festivitas, og lade festligholdelsen være en aftentur eller et weekend ophold på en romantisk kro for parret selv. Unge mennesker vil nok lade forlovelsen være grunden til en fest med vennerne. Den kan afholdes hvor en eller begge bor, med en middag eller pizza, vin eller øl.
Den tunge, gamle traditionelle, er at det ene forældrepar indviterer det andet til en middag eller aftenkaffe, som Emma Gad syntes hørte sig til for 100 år siden!

En kurv eller et jagilde

Du får en kurv, hvis der bliver sagt nej til dit frieri.
I dag er det blot et begreb, men sådan har det ikke altid været.
Udtrykket at få en kurv, kommer fra tidligere tiders (17. årh.) behandling (forhånelse) af uheldige friere. De kunne få fæstet en hornske i hatten eller fysisk blive presset gennem en bundløs kurv (falde igennem).
Langsomt forsvandt elementet med den fysiske handling, og den bundløs kurv der blev hængt på huset til den forsmåede, blev blot til en kurv der endog kunne indeholde pjalter eller papirfigurer som diverse symbolik. Uanset hvorledes kurven fremstod, blev den efter at være opdaget af den forsmåede, meget hurtigt fjernet jvf. Troels-Lund [Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrere, København 1914.]

Jagilde, Jaords gilde eller Ja-øl. Der var steder hvor et jagilde umiddelbart kunne holdes efter accepten af frierens ønske, men oftest var svaret undvigende eller henholdende, eftersom der kunne være ting der først skulle være helt på plads.
Tænkepausen kunne formuleres som en nødvendig rådslagning med slægt og venner før en endelig beslutning kunne tages. Oftest blev denne pause brugt til at forhandle om fæstegaven, morgengaven og medgiftens størrelse jvf. Troels-Lund.
Et ofte anvendt tidspunkt til Jagilde, var lørdag aften før den første tillysning.
Efter forloverne, parrets fædre, havde været ved præsten og bestilt tillysning, afholdtes jagilde med den nærmeste familie.
[August F. Schmidt: Leksikon over Landsbyens gilder, København 1950.]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *