Brudevalsen

Brudevalsen
StockSnap / Pixabay

Har denne tekst gjort jeres forberedelser lettere, så vurdér den gerne!

Printet fra festbogen.dk - tekster om forberedelse af alle fester!

Efter bryllupskagen og kaffen, og måske en lille cognac, er det tid at åbne ballet.
Nogle steder er brudens første dans med sin far hvorefter brudgommen tager over til brudevalsen – der kan også være andre konstallationer forskellige steder i landet.

Første gang brudgommen var helt i front ved festen var ved sin tale, mens festen næsten var ung. Nu er han igen rundt på gulvet, men denne gang sammen med sin brud. Stemningen er også siden steget mange grader både i salen og i sjælen på både brudepar som alle gæster, og med den time på danseskolen siddende i baghovedet har han ikke noget (videre) at frygte.

Musikken har holdt pause under kaffen (og fået noget at spise) og vender nu mæt og veltifreds tilbage, måske sammen med yderligere et par musikere – eller et helt nyt hold overtager nu musikscenen.
Der indledes med brudevalsen som skal foregå inden klokken 24.00, da vi jo ret beset herefter forlader bryllupsdagen.
Brudevalsen foregår med brudeparret der danser i midten af salen, mens alle gæster står rundt om i en kreds mens de klapper. Langsomt indsnævres kredsen indtil brudeparret er presset op og de kysser igen, mens der kan kastes ris for anden gang.

Efter brudevalsen fortsætter den traditionelle iturivning af brudens slør som manifestation på koneværdigheden som betød afslutning på at gå med løsthængende hår.
Brudgommen slipper ikke for tiltale, men bliver tvunget ud af sine sko og får sokkerne klippet – så han ikke mere kan gøre hoserne grønne hos andre.