Mellem 8 og mindst 6 uger før bryllyppet udsendes indbydelse.

Den klassiske indbydelse er flotte svungne bogstaver med beskrivelse af begivenheden på et kraftigt karton i en lille kuvert.

Man kan også benytte sig at de muligheder der blev anvendt før postvæsenet og pakketrans overtog markedet med at bringe informationer (for ikke at tale om e-mail), og overbringe en indbydelsen personligt. Om ikke gommen selv, så et personligt bud ankommende på hest, i hestevogn eller måske i limousine. Det vil blive husket.
Sædvanligvis anføres et S.U. på 14 dage, men den gode gæst svarer inden 48 timer.
Skriftligt svar på skriftlig indbydelse er en gammel tommerfingerregel. I dag vil de fleste ved indbydelsen også muliggøre telefonsvar eller svar med e-mail.
Ud over de praktiske ting vedrørende sted og påklædning, kan man også ved store arrangementer tilføje muligheden af at tilføje ønsker om særforplejning med hensyn til maden.

Husk en god registrering af hvem der er inviteret til hvad (kirke / reception / fest) samt deres svar.

Ud over bryllupsinvitationen, er der mange andre trykte informationer til hele bryllupsforløbet.
Invitationer – Kirkeprogram med salmer – Menuliste evt med gæsteliste – Bordkort – Takkekort kan alle være med et gennemgående tema eller illustration, og bør bestilles med det samme antallet på gæster ligger fast. Med mindre der er et par gyldne hænder i familien der kan klare dette papirarbejde.

I 1636 kom der er lov, der pålagde arbejdet med at indbyde til bryllup til en af øvrigheden udnævnt person, en bedemand (eller bydemand).
Tidligere havde brudgommen selv haft det store arbejde med personligt at indbyde alle gæster, og med tanke på datidens transportmidler er det ikke svært at forstå at brudgommen må have haft nogle hårde dage.