Giv en stjerne
nåhhlalaOKGODSUPER

Anden borgerlig vielse

Borgerlig vielse i skovbrynet.

ANDEN KOMMUNAL ADRESSE – ANDEN KOMMUNE – HUMANISTISK BRYLLUP.



Borgerligt er andet end rådhus.
Borgmesteren udnævner giftefogeder og angiver de retningslinier der skal arbejde under i aktuelle kommune.
Hermed ligger implicit en mulighed for store forskelle kommunerne imellem, og det er da også tilfældet når man ser rundt på de muligheder der tilbydes for opfyldelse af alternative vielsesoplevelser rundt om i de forskellige kommuner.

På friluftbadets 10 meter vippe.
Borgmesteren tager sin beslutning ud fra Familiestyrelsens bekendtgørelse om indgåelse af ægteskab – BEK nr. 1285 af 8/12 2006, der i § 15 står: “Vielsen foretages på det sted i kommunen, som kommunen har anvist hertil. Vielsesmyndigheden kan dog tillade, at vielsen foretages et andet sted end det anviste, dog ikke uden for kommunen.” (Sidste sætning nu ændret.)

Det er borgmesteren der sætter grænsen.
Her er et hjørne hvor lige ret for alle borgere et sat ud af spillet. Først skal en borgmester bestemme over alle kommunens vielser. Skal de alle sammen skal foregå på hans kontor (rådhuset), eller vil han tillade sig selv, eller udnævnte giftefogeder, at lave udgående vielser – og efter hvilke retningslinier.
Herefter er brudeparrets evner til at overbevise eller overtale giftefogeden det bærende, hvis kommunen er udgående. Det er vores drøm om en uforglemmelig oplevelse til at starte vore ægteskab.

Problemet kan anskueliggøres med et eksempel fra 2007.
Et par havde fået accept på en bryllupsceremoni på en strand hvor der selvfølgelig indgik en hest i standkanten og alt det der ellers kunne tilsættes så romantikken sprøjtede om kap med brændingens brusen.
Kort tid før den store dag oprandt, finder kommunen ud af, at strandarealet ligger 5-6 kilometer fra kommunegrænsen – på den gale side, dvs i en anden kommune. Der bestemmer en anden borgmester. Og han bestemmer at man bare har at komme op på rådhuset hvis man vil giftes.
Selv efter ændringen i 2014 hvor vielsesmyndigheden kan vie i en anden kommune, bestemmer den nye kommune om de vil tillade det. Så i ovenstående eksempel ville det ikke have ændret noget.
Det kan man altid have in mente når der er kommunevalg.

Selvfølgelig koster det.
Hvis giftefogeden (måske borgmester eller viceborgmester) har godkendt at tage med på en ballonflyvning og foretage vielsen over byens tage, kan der naturligvis blive tale om betaling for den ekstra tid, for på det ekstraordinære tidspunkt og for den lange vej hjemmefra jvf. tidligere omtalte bekendtgørelse, BEK nr. 1285 af 8/12 2006, hvor der i § 22 står.
“Vielsen foretages uden udgift for parterne. Tillades vielse foretaget på et andet sted end normalt, jf. § 15, kan det dog kræves, at parterne betaler udgifterne i forbindelse hermed.”




Har din kommune sagt hej til fremtiden?
Kan din kommune ikke li’ din idé om ekstraordinære oplevelser i forbindelse med vielsen? Har din kommune ingen giftefoged med flycertifikat, ballonskippereksamen, kørekort til buldozer eller egen frømandsdragt? Har din kommune overlevet sig selv? Har din borgmester det bedst på højborgen i det store kontor – og mener at det også er bedst at være i nærheden af magtens centrum for de giftefogeder han har udnævnt? Er det er problem at de farer omkring og får nye ideer og nye måder at gøre tingene på – nu når det hele lige går så godt?

Ellers find en anden kommune til din store dag!
Find en kommune der har en borgmester der ved at særlige omstændigheder kræver særlige omgivelser. En kommune med giftefogeder der ikke syntes det behøver at være så kedeligt som nogen gerne vil gøre det til.

Det drejer sig ikke om økonomi.
Det vil ganske vist være mere tidskrævende for giftefogeden med en tur sammen med brudeparret på en cykeltur i skoven men vielsen bliver forrettet, end de 6 minutter de hurtige vielsesforløb kan klarer på, men det kan ikke være problemets kerne. Det drejer sig ikke om penge, men udelukkende om at åbne for en mulighed for personlige oplevelser. Den ekstra tid giftefogeden bruger vil naturligvis bliver betalt af brudeparret jf. bekendtgørelse, BEK nr. 1285 af 8/12 2006, hvor der i § 22 står:
“Vielsen foretages uden udgift for parterne. Tillades vielse foretaget på et andet sted end normalt, jf. § 15, kan det dog kræves, at parterne betaler udgifterne i forbindelse hermed.”

Spørg om din kommune vil – eller find en anden.
Til en borgerlig vielse har vi det frie valg. Der skal ikke søges om tilladelse til at få lov til at gennemføre vielsesoplevelser i andre kommuner.
Spørg først hvordan kommunen stiller sig til ud af huset arrangementer, og tal så med en af giftefogederne.
Er der ikke noget at komme efter, så prøv tilsvarende at checke og tale med giftegogederne i nabokommunerne, og så må antallet af forsøg og afstanden til andre kommuner endeligt afgøre om ideen skal forlades, eller hele brylluppet måske skal flyttes til den anden ende af lander.

Tag borgmesteren med på tur.
Hvis man for kort tid siden, ønskede borgerlig vielse i en anden kommune, var det stedets vilsesmyndigheder der overtog styringen. Nu må man gerne tage sin egen kommunes giftefoged med over kommunegrænsen (der skal blot være en accept fra den nye kommune).


Humanistisk Bryllup.
Hvis man syntes det borgerlige bryllup mangler en ceremoniel tilføjelse, tilbyder Humanistisk Samfund at gennemføre et Humanistisk Bryllup, som er med en ceremoni man selv kan være med til at creere og få alle bryllupsdrømme til at gå i opfyldelse.


Har du en kommentar?


Navn:
 E-mail: