Udlejning

Udlejning
galatent / Pixabay

Har denne tekst gjort jeres forberedelser lettere, så vurdér den gerne!

Printet fra festbogen.dk - tekster om forberedelse af alle fester!

Bryllupsfestens hjælpemidler kan lejes.

Det kan være at restauranten har alt hvad der skal bruges af hjælpemidler til lyd og evt. billede – men skal det bruges er det nødvendigt at tjekke.

Der kan også være andre underholdende eller praktiske hjælpemidler der kan behage brudeparret og/eller more gæsterne, som kan lejes for en enkelt dag, eller en limousine for en time eller to.

Hvis festen holdes hjemme

Holdes festen hjemme eller på græsplænen er der i hvert tilfælde flere ting der ikke kan undværes, og det vigtigste er altid det man ikke har…:

  • Telt, gulv og varmekanon.
  • Service – gaffeltøj, porcelæn, glas mv.
  • Borde og stole.
  • Fadølsanlæg
  • Grill
  • Softicemaskine
  • Lydanlæg
  • Lysanlæg
  • Toiletvogne
  • Popcornsmaskine
  • Hoppeborg
  • Pølsevogn
  • Jukeboks
  • Rodeotyr

Underholdende indslag?

Tryllekunstner eller danseopvisning.
Skal der i løbet af brylluppet være et underholdende indslag er der nu tid til at finde en god kunstner indenfor relevante genre.

Underholdning
Med mange børn til at bryllup, kan de have behov for lidt særbehandling med et afbræk i voksenverdenens mærkelige regler og interesser.

Der kan naturligvis være underholdning for alle, men børnene kan også få et afbræk med underholdning specielt for dem.

Af underholdende karakter kan nævnes artist, bugtaler, cirkus, dans, foredrag, fyrværkeri, klovn, magi, musik, stand-up comedy og naturligvis den altid populære tryllekunstner.

Transport

Limousine
Limousine eller anden transport skal arrangeres.

Forloveren sørger for at brudgom ankommer til kirken en halv time før ceremoniens begyndelse.

Brudens bringes til kirken af den person der skal føre hende op (traditionelt brudens far).
Hvordan de ankommer er teoretisk ikke så væsentligt, for som de sidste der træder ind i kirken, er der ingen af gæsterne der allerede sidder på kirkebænkene der ser deres ankomst.
Naturligvis kan der være nogle til globryllup der står udenfor, hvis kirken er fyldt op.

Brudeparret køres fra kirke til fotograf og derefter videre til reception / fest i præsentabelt eller festligt køretøj.

Kørsel for gæsterne

Der kan også arrangeres kørsel for bryllupsgæsterne. Forholdende vil være forskellig alt efter hvor mange gæster der kommer, hvor langt væk spisestedet er fra hvor de bor, om gæsterne skal overnatte eller ej og om alkoholindtagelsen.
Arrangøren af en fest har først afsluttet sit arbejde når alle gæsterne er nået velbeholdent hjem efter en dejlig fest.

En (mini)bus kan køre gæster til (og senere fra) festen.
Et par venner kan fungere som taxi og være standby under hele forløbet.
Hvis gæsterne er kommet i egne biler, kan de tilbydes at blive kørt hjem og hentet dagen efter så de kan hente deres egen bil ved feststedet.