Når der vælges Borgerligt bryllup

Rådhusbryllup – Når borgmesteren går efter et ja

Med rådhuset som ramme om bryllupshandling, vil en giftefoger lede forløbet og bevidne handlingen overfor borgere og myndighed.

Borgerlig vielse kommer sædvanligvis ikke i nærheden af den højtidelighed der opleves i en kirke. Det kan betragtes som en mangel – men betragtes også som et plus af andre. Ofte kan denne forskellige opfattelse af de fysiske rammer omkring afgivelsen af ægteskabsløftet, være den første prøve på det samarbejde der fremover skal fungere i et samliv, der foruden forholdet parterne imellem, også vil komme til at omhandle mange økonomisken dispositioner for egne som for familiens forhold, samt holdninger til god børneopdragelse.

Borgmester eller giftefoged.
Borgmesteren har glæden, fornøjelsen og så godt som ubegrænset styring af borgerlig vielse i kommunen. Disse beføjelser indeholder også mulighed for udnævnelse af flere til at deles om denne opgave.
I mange kommuner er det viceborgmesteren der oftest har fornøjelsen at få et ubetinget ja af vælgerne. Imidlertid er der så mange borgerlige vielser at der oftest udnævnes flere kommunale giftefogeder fra byrådet eller andre kommunale embedsmænd, eller – der kan udnævnes en giftefoged til at klare (så godt som) alle bryllupper.

Det tager 5 minutter – og I behøver ikke at blive!
Det er ikke ritualet, hvis forløbet kan kalde det, der tager tiden.
“Da De over for mig har oplyst, at De ønsker at indgå ægteskab med hinanden, spørger jeg, om De NN (mandens fulde navn) vil have HH (kvindens fulde navn) til ægtefælle?”
Hertil svarer manden ‘Ja’.
“På samme måde spørger jeg Dem HH (kvindens fulde navn), om De vil have NN (mandens fulde navn) til ægtefælle?”
Hertil svarer kvinden ‘Ja’.
“Efter at De nu har erklæret at ville ægte hinanden, forkynder jeg Dem herved at være ægtefolk.”

5-6 minutter pr. vielse hos de travle, mens andre kommuner har forståelse for at det er et par mennesker de ståe overfor, som har gennemført en handling der er speciel og bør behandles respektfuldt. De reserverer derfor op til ½ time pr. par, hvor de efter indtrædelsen i ægteskabet kan nyde et lille glas og et stykke kransekage og flere steder et lille minde fra kommunen (platte / vase etc.).

De nye muligheder ved borgerligt bryllup.
1. Kommunen og kommunens giftefogeder kan vælge at tillade borgerlig vielse på andre adresser end rådhuset. I virkeligheden alle adresser indenfor kommunegrænsen (endog i andre kommuner, hvis de 2 kommuner kan blive enige om det). En mulighed der anvendes meget forskelligt fra kommune til kommune. Spørg på Borgerservice, hvis I har specielle ønsker.
De nye beføjelser til de kommunale vielsesmyndigheder fra 1. juli 2014 lyder således i lovteksten:
1. I § 18 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Borgerlig vielse foretages i kommunen på det sted, som vielsesmyndigheden har anvist hertil. Vielsesmyndigheden kan dog tillade, at en vielse foretages et andet sted i Danmark, dog ikke på Færøerne eller i Grønland. Vielsesmyndigheden må kun foretage en vielse i en anden kommune efter forudgående godkendelse fra denne kommune.«
Læs på Retsinformation.
2. Brudeparret kan frit vælge at blive gift i en hvilken som helst kommune efter eget valg.

Frihedens indtog i Danmark.
Det fremgår tydeligt af statistikken, at der foregik noget usædvanligt først i 1920’erne. Den kirkelige andel af bryllupsmængden svandt voldsomt ind da friheden indenfor vielsesområde blev genoprettet.
Kirkens totale magt over vielser, indtrådte med Danske lov i 1683, og blev fasttømret i 1799 hvor trolovelse som selvstændig forløber til vielsen, forsvandt til fordel for ét ritual -i kirken.
Der måtte dog afgives lidt af magten som følge af Grundlovens (1849) religionsfrihed, således at medlemmer af andre trossamfund kunne blive borgerligt gift (Lov om borgerlig vielse 1851).

Frihedens sejrsgang.
Friheden for kirketvang og mandsherredømme stod for fald.
1923
Adgang til borgerlig vielse for alle – nu også for medlemmer af Folkekirken.
Sognefogeden/borgmesteren overtog funktionen som giftefoged, der fra begyndelsen (1851) var placeret hos retsbetjente og senere overgik til politimesteren.
1936
Landets første fungerende kvindelige giftefoged var Margrethe Westergaard, idet hun var (den første kvindelige) viceborgmester.
1960
Århus får landets første kvindelige giftefoged.
1969
Forlovelse som juridisk begreb forsvinder. Det vil sige ingen chance for erstatning ved hævede forlovelser.
1976
Kaptajner på dansk skib i rum sø, kan ikke vie omborværende danskere – meddeler justitsministeriet dette år.
1989
Lov om registreret partnerskab.

Borgerlige bryllupper lå siden 70’erne konstant et lille stykke under antallet af kirkebryllupper, men sidst i 90’erne viser statistikken at kirken ikke kunne holde standen, og de borgerlige vielser tog førertrøjen, som de har bevaret lige siden.

Rådhusbryllup i dag.
På rådhuset er der som minimum mulighed for borgerligt bryllup hver lørdag fra kl. 9 – 12. I flere kommuner er der mulighed for frit at vælge mellem alle dage, bortset fra søndag.
Hovedparten af kommunerne i Danmark, anvender rådhuset som ramme om alle borgerlige bryllupper. Ofte anvendes byrådssalen som jo i det mindste står tomt lørdag formiddag og altid giver handlingen en ekstra substans som magtens centrum i kommunen – eller stedet med de endeløse diskussioner….
Samtidig er der her stole nok fra tilhørerpladserne så ceremonien (hvor kort den end måtte være), er oplevet i fællesskab.

Ægteskabsloven.
(Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning) § 27
“Vielsen foretages på det sted, kommunalbestyrelsen har anvist hertil. Borgmesteren kan dog tillade, at vielsen foretages et andet sted i kommunen.”

Det gamle rådhus i Ribe.
Nogle kommuner kan have historisk eller romantiske vielsesteder der er meget populære at benytter. Det kan fx være Det gamle rådhus i Ebeltoft (Nu Ebeltoft museum med over 500 vielser i 2007) eller Det gamle rådhus i Ribe (med 911 vielser i 2007).
Andre kommuner skifter mellem et par adresser. Det kan være af nostalgiske årsager. Måske en tidligere kommunal anvendt adresse, der har mistet sin tidligere dominans på grund af diverse kommunalreformers flytten rundt med hele eller halve dele af den kommunale embedsstand. Eller måske har sammenlægninger givet et stort nyt rådhus der i romantisk henseende ikke kan hamle om med fortidens mindre enheder.
Det kan også være en service overfor borgerne, at der kan vælges mellem et par steder, ikke mindst i de store kommuner hvor afstanden også kan tale for et par alternative adresser til rådhuset. Dersværre ser det langt fra ud til at det største hensyn og de største valg og de største individuelle oplevelser ved borgerligt bryllup kan tilbydes i de største kommuner.

Og så er det gratis!
Borgerligt bryllup i Danmark på kommunens adresse koster ikke noget hvis brud eller gom er dansker. To gæster der besøger Danmark (måske Ribe) for at få et par borgerlige ord og en vielsesattest, må betale 500 kr.