Giv en stjerne
nåhhlalaOKGODSUPER

Brudesko

Pixabay

Nye eller lånte.
Brudeskoene er har traditioner der rækker langt tilbage.
Ser vi i den gamle folketro var skoen billedet på joumfruelighed. At miste skoen var tegnet på deflorering, at miste uskylden. Så når gommen tager brudens sko af, er det et tegn på at tage hendes uskyld.
Det er samme element der er gældende, når der ud over larmende konservesdåser, også kan være gamle sko bundet til brudeparrets bil efter bryllupsfesten
Bortset fra at gommen ikke må købe brudeskoene er der helt frit spil. Det vil sige at bruden kan købe et par nye sko – eller hun kan finde sig et par passende sko i sin samling – eller hun kan låne et par sko til bryllupsdagens mange strabadser.
Fra 1930’erne begyndte mange piger allerede fra konfirmationen, at samle på enører som skulle bruges til at købe brudesko for.
For at være lykkebringende skulle mønten være af kobber – eller med et hul. På tidspunkter dækkede enøren begge lykkepræmisser, men traditionen fortsatte selv da enøren var blevet kedelig grå.
Den store samledille var allerede for nedadgående i 1950’erne og det endelige dødsstød fik traditionen da en-øren blev dømt ude, og mistede sin betalingsevne i 1973.
Den nye kobber 25-øre fra begyndelsen af 1990’erne havde ikke nogen videre gennemslagskraft til at genoplive samlemanien, og er jo også allerede ude af pengestrømmen igen.

Brudgommen må ikke købe brudeskoene til sin tilkommende, for så vil hun løbe fra ham.
Køber bruden nye brudesko, skal hun passe på dem, for hvis de går i stykker følger ægteskabet samme vej.
Hvis bruden har en mønt i skoen under vielsen, vil hun aldrig komme til at mangle penge.
Hvis bruden ønsker magt over sin kommende ægtemand, vil det hjælpe ved at drysse timian, pimpernikkel og dild i skoen, og træde på gommen (skoen) mens der siges en besværgelse: “Jeg træder på pimpernel, salt og dilde når jeg taler, tier du stille”.