Med egne ord

Konfirmationen betegnes som en bekræftelse fra den unge selv, om at det medlemskab af Den danske Folkekirke som forældrene sørgede for blev erhvervet ved dåben, ønskes konfirmeret/bekræftet.

Forud for den traditionelle konfirmation forløber 50 timers undervisning i Folkekirkens gudstjeneste samt den kristne børnelærdom.

Såfremt det unge menneske ikke er døbt, er der mulighed for at blive døbt ved en ceremoni før konfirmationen.

Konfirmationen bliver ofte betegnet som overgangen til voksentilværelsen. Dette har vel tidligere været tilfældet al den stund barndomshjemmet ofte blev forladt.
Et arbejdsliv blev påbegyndt ved landbruget.
Eller en håndværksuddannelse for drengene og pigerne fik huslige stillinger så de kunne blive oplært til selv engang at kunne styre et hus.

Den store ændring forekommer ikke i dag. Som før konfirmationen fortsætter dagligdagen som intet var hændt.
Skoleforløbet fortsætter også de følgende mange år.

På det indre plan, det rent fysiske, er der imidlertid store ændringer omkring konfirmationsalderen. Kroppen bliver ændret og drifterne vågner op, og voksenlivets adfærd står for døren.

Det er værd at bemærke og fejre denne milepæl ved en ceremoni.
Kirkens konfirmation har stået for størstedelen af denne konfirmation. 77% ved årtusindegrænsen er jævnt faldende til 70% (=46.602) i 2017.

Det vil ikke sige at 30% ikke fejret ‘overgangen til voksen’. De gør det blot ikke i Folkekirken.

1. Flere religioner holder deres egne konfirmationsfester.
2. Nogle vælger at lade fejringen forgå som Nonfirmation (tidligere Borgerlig konfirmation).
3. Den nyeste fejringsmulighed er Humanistisk konfirmation.
4. Ingen konfirmation.

Konfirmationen har ingen betydning. På trods af dens store bevågenhed og omfang.
Hverken civilretsligt eller ved kirkelige arrangementer.