Kobberbryllup


Har denne tekst hjulpet dig, så vurdér den gerne!

Printet fra festbogen.dk - tekster om forberedelse af alle fester!

Den danske bryllupsfest, kobberbryllup

Efter 12,5 års ægteskab bliver der i Danmark fejret kobberbryllup. Det er den første af en række større fester med grundlag i åremålet for brylluppet.

Den almindelige liste for ægteskaber der bliver fejret med hele familien ser således ud:

12,5 år: Kobberbryllup
25 år: Sølvbryllup.
50 år: Guldbryllup.
75 år: Atombryllup – Kronjuvelbryllup

Glem heller ikke at fejre solbryllup, der fejres ved 6,25 års bryllupsdagen.

Kobberbryllup er en dansk skik der stammer fra omkring år 1900, hvor det begyndte i København.
Det kendes nu i hele norden, men ellers har denne bryllupsdag ikke spredt sig.

Venner og bekendte står for opsætning af en æresport.
Den sættes ofte op aftenen før, men mange æresporte kan udmærket opsættes ved morgensangen.


LÆR AF ANDRES SPØRGSMÅL OM ÆRESPORT:
Fraværende sølvbrudepar
Spørgsmål: De har snart sølvbryllup, men holder ikke fest. De tager i sommerhus i weekenden og kommer først hjem hen på eftermiddagen på sølvbryllupsdagen. Opsætter man æresport i det tilfælde?
Vissen æresport
Spørgsmål: Hvem skal fjerne æresporten? Vi har lige fejret kobberbryllup, og æresporten står der endnu. Skal vi selv tage den ned eller hvor længe skal vi eventuelt vente på andre gør det?
Æresport ved bryllup
Spørgsmål: Skal der opstilles æresport ved bryllup, ligesom ved eksempelvis kobberbryllup?

Modsat de efterfølgende æresporte, er kobberbrylluppets noget mere frit konstrueret og kan i stedet for blomster (og gran) være pyntet med frugter og grøntsager, eller hvor langt fantasien nu går.
Desuden er æresporten af halv størrelse, delt på langs eller på tværs (så man skal bukke sig).

Morgensang er klokken syv. Den traditionelle morgenmusik indeholder ‘musikalsk indslag’ med grydelågsrabalder – men morgenmusikere ses også ofte på denne morgen.

Er man i tvivl om situationen for uanmeldte gæster, kan man roligt dukke op hvis man bare har hørt at parret forventer uanmeldte gæster.
Efter morgenkaffe kan der resten af formiddagen være åbent hus.