Servering


Har denne tekst hjulpet dig, så vurdér den gerne!

Printet fra festbogen.dk - tekster om forberedelse af alle fester!

Fra venstre eller højre

Fransk servering
Denne serveringsform benyttes især ved finere selskaber.
Gæsterne får præsenteret fadet fra venstre, og tager selv fra som man behager.
I grunden på samme måde som hvis fadet bliver sendt rundt uden der er en tjener. Så vil den der lige har fået mad på sin tallerken holde fadet for den næste gæst til højre. Naturligvis vil man gå glip af de justeringer tjeneren uafladeligt foretager, så fadet kan fremstå let tilgængeligt.
Den franske servering tager længere tid end engelsk servering, hvor tjeneren holder fadet og serverer på gæstens tallerken.

Engelsk servering
Fadet bliver præsenteret fra venstre og serveringspersonalet tager med gaffel og ske og placerer kød og tilbehør på gæstens tallerken.
Dette er den mest almindelige serveringsform til fester, men der findes naturligvis flere serveringsformer.

Russisk servering
Maden er anrettet på fade og servicepersonalet fylder på tallerken under præsentation for gæsten. Tallerkenen bringes til gæsten fra højre side, hvorefter der sendes tilbehør rundt med fransk servering.

Amerikansk servering
Er det samme som tallerkenservering, hvor maden lægges på tallerkenen i køkkenet, og bringes ind til gæsterne og serveres fra højre side.