Prinsessefest

Kunne I bruge denne artikel til næste børnefødselsdag?



6-8 år.

Invitationen skrives på et stykke gult karton klippet som en prinsessekrone. Af invitationens skal det fremgå at det udover fx et fødselsdagsarrangement også er en invitation til det årlige hofbal på kongeslottet. Man skal derfor møde op i sin ypperligste balkjole.

Ankomsten og festmåltidet.
Ved gæsternes ankomst modtages de af en tjener påklædt korrekt i smoking (en af forældrene). Pigerne tildeles eksotiske prinsessenavne, som af Herolden råbes op ved indgangen til “balsalen”.
Navneskilte sættes på pigernes kjoler, samtidig med at de får udleveret en prinsessekrone, klippet i gult karton. (kronen er lavet at et stykke A3 gult karton klippet med hakker og som er klipset sammen. Evt. elastik er ligeledes klipset på)
Ved bordet i riddersalen vartes “damerne” op af mindst 2 tjenere i den rette påklædning.
Bordet er pyntes med en hvid dug, hvorpå der er placeres røde sløjfer og ædelsten. Ædelstenene købes i alternative stenforretninger.
Over bordet kan man sno lange tyl stykker eller crepepapir.
Lagkagen pyntes med røde bær og lyserød flødeskum (saft eller frugtfarve).

Lege.
Prinsesserne kan efter lagkagen fornøje sig med “Tornerose var et vakkert barn” og andre prinsessesange, som er fundet frem til lejligheden.
En god prinsessehistorie er heller ikke det værste pigerne kunne tænke sig.
De traditionelle slikposer kunne udformes som små foldede skatkister, som man kan finde frem til ved at gætte små gåder/rebus.
Sammen med “slikposerne” er der placeret poser med perler/snor/saks, som der efterfølgende kan arbejdes med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *