Vielsesmyndighed

Blev I klogere af at læse i vores leksikon?



Til at foretage vielser i Danmark er der bemyndiget 2 kategorier; en religiøs og en borgerlig.

Det religiøse bryllup kan finde sted i Den danske Folkekirke, eller i et af de kristne ‘Anerkendte trossamfund’ (eller i Mosaisk trossamfund).
Tilhører man et ‘Godkendt trossamfund’, vil der være præster der individuelt har fået retten til at foretage vielser.

Liste over godkendte og anerkendte trossamfund i Danmark.

Andre trossamfund, eller ikke godkendte præster fra i øvrigt godkendte trossamfund, kan ikke foretage gyldige juridiske vielser, og derfor har brudeparret ofte umiddelbart før den religiøse handling, gennemført en borgerlig vielse.

Det borgerlige bryllup er en opgave der er uddelegeret til kommunerne. Som udgangspunkt er borgmesteren kommunens giftefoged. Denne myndighed uddelegerer borgmesteren som regel til flere, evt. hele byrådet eller/og til en udnævnt giftefoged.

Danske præster og tjenestemænd kan under yderst specielle forhold foretage vielser på konsulater og ambassader, men det er meget sjældent.

Danske kaptajner hat i øvrigt ikke bemyndigelse til at foretage vielser.

Kirkevielse finder i Den danske Folkekirke sted i den sognekirke man i kraft af sin bopæl tilhører. Er der en kirke brudeparret (familie) har en særlig tilknytning til, som fx. dåbs- eller konfirmationskirke, kan det ofte lade sig gøre, men andre ønsker skal ansøges.
Kirkebryllup finder i Folkekirken kun sted i kirken. Al fravigelse herfra går gennem Biskoppen der så godt som aldrig tillader fx. et udendørs bryllup. Naturligvis findes en mulighed i forbindelse med hospitalsophold.

Hvorledes andre trossamfund gennemfører deres ritualer er deres egen beslutning.

Det borgerlige bryllup, vil ofte være et rådhusbryllup, men det kan også gennemføres alle andre steder indenfor kommunegrænsen, alt efter den kommunale beslutning og de individuelle giftefogeders fleksibilitet.

En kommentar til “Vielsesmyndighed”

  1. Mette Kathrine Grosbøll siger:

    Der er indført en prøveordning ang. kirkelig vielse i det fri, der tegner så lovende, at den godt kunne blive permanent. Derfor bør det rettes i ovenstående.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *