Studenterhue

Afgangshuer findes i dag i flere modeller, alt efter hvilken eksamen der er overstået. Den klassiske studenterhue som er illustreret her, er med rødt bånd. Er båndet lyseblå er det HF der er færdigstuderet og blå er for HH’ere. Der er også et bånd til HTX’er, HG’er og sågar en international udgave med flag.

Det klassiske kokardesymbol med det forsølvede studenterkors på rød bund, har været anvendt lige fra begyndelsen. Det kan i dag også levers med en Halvmåne eller en Davidsstjerne, men hører vist til sjældenhederne.
HH og HTX har andre kokarder.

Hueknapperne kan også bestilles speciallavet, med skolens logo eller andet symbol.

Traditionelt må den med det største hattemål give øl til hele klassen. Naturligvis må den med det mindste hattemål også hoste op med en omgang.
Efter at have været vågen i 24 timer, har man ret til at vende huen med skyggen i nakken.
Hver fest der ikke afsluttes før solen står op, giver ret til et hak i svederemmen.

Studenterhuens historie begyndte omkring 1850 med en sort hue, men fra 1880’erne blev betrækket hvidt for mandlige studenter, som det stadig er i dag. Pigerne måtte af uvis grund vente 50 år før de tog den hvide studenterhue på, det vil sige omkring 1930.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*