Bordopstilling

Blev I klogere af at læse i vores leksikon?



Ikke alene bordenes festudpyntning, men også i det hele taget placeringen af bordene indbyrdes har stor indflydelse på festdeltagernes feststemning – naturligvis også bedømt efter hvor man som gæst er placeret i denne labyrint.
Placeringen af borde og i det hele taget bordenes form har stor betydning, men det ideelle gæstebud, hvor man kan side ved et enkelt bord med 10 personer der kan kommunikere på langs og tværs, er sjældent nok når vi holder fest.

Der er mange muligheder for opsætning af borde og sansynligvis har man allerede en opstilling i tankerne når man bestiller lokale. ImÆ­dlertid kræver nogle opstillinger mere plads end andre, og er lokalet ikke stort nok til den ønskede opstilling lader man ofte rummet komme til at bestemme. Få det afklaret ved første samtale med spisestedet, så en ændring kan gennemtænkes og føre til 1. accept af ændring, 2. færre gæster eller 3. finde et andet festlokale.

Se selv på de forskellige opstillinger af borde og hør også hvad restauratøren har at sige. Andres erfaringer er gode, men husk at de er kun dig der kender dine specielle gæster og deres personligheder -særheder ;-]

Firelænget bord
Det firelængede bord hvor man sidder på ydersiden, svarer i grunden bare til et kæmpestort bord. Fordelen er at så godt som alle kan se hinanden. Det mindsker muligheden for at konversere med andre end bordherre/dame og vinke til alle andre.
Har man underholdning mv. der kan foregå inde fra midten bliver det næsten som en cirkusarena, hvor netop alle kan se uden at skulle vende og dreje sig konstant.

U bordet eller hesteskoformen
En meget almindelig opstillingsmåde. Ved borddækning på begge langsider kan der sidde mange gæster og de kan konversere over bordet. Her vil være en del der sidder med ryggen til hinanden – som måske kan anvendes til ‘gæsteadskillelse’.

E bordet eller kamopstilling
Er meget som U bordet. En stor del vil side med ryggen til hinanden, men det er prisen for at udnytte pladsen optimalt som denne opstilling må siges at have mulighed for.

Vifteform
Er der lidt bedre plads kan bordene også stilles op i vifte. Et højbord, hvor brudeparret og de nærmeste sidder og så flere andre borde i en vifte foran dette.

Runde borde
Store borde (12 personer) giver også kommunikationsvandskeligheder med de der sidder på modsatte side, så der alligevel kun kan tales med sidemændene. Mindre runde borde (op til 9 personer) fungerer bedre i denne sammenhæng men noget af fællesfølelsen forsvinder, og mange ved runde borde sidder med ryggen til alt hvad der foregår.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *