Formæling
Kongehusets udgave af vielse
De bliver således i de kongelige kredse formælet, mens andre bliver viet eller gift.
Det er dog mest ved læsning af meget gamle beretninger om kongehusets gøren og laden, at formælingen bruges konsekvent for vielse. Dog viser helt nye tekster at det vedblivende kan være svært at få de kongelige til at leve i den samme verden som vi andre. Jan Hedegaard skriver den 6. oktober 2007 således i Berlingske Tidende: “… satsede på en et nyt fast forhold for prins Joachim og annoncerede prinsens forlovelse med Marie Cavallier og en formæling ved de første tegn på forår.” (Berlingske 20071006)
Måske ikke fuldstændige synonymer
Om der lovgivningsmæssigt er tale om fuldstændig ens handlinger kræver et dybere studie. Der kan her nævnes en særlig anvendelse som blev anvendt af Frederik den 5. og som var meget udbredt i de højere sociale lag på den tid: En foreløbig formæling. Selve formælingen (til Louise af England) fandt for Frederik den 5. sted en måneds tid senere. Sønnen, Chr. den 7. var også med på det alternative, da han blev viet ved stedfortræder i år 1766.
Ægteskab kunne også blive arrangeret uden parrets indflydelse. Var der en fordel i at forsone sig med en tidligere fjende., eller at få en sammensvoren til at stå sammen med mod nye fjender, var en formæling næsten det samme som at skrive en ikke angrebspagt.
På denne måde har ægteskab i de kongelige kredse naturligvis haft stor betydning dengang kongerne også var hædførere og datidens politiske ledere.
Ordet anvendes også om (andre) mere eller mindre modsætninger man vil sætte sammen, forbinde.
Her eksempler efter en kort søgning:
- “… inderlig formæling af poesi og musik”
- “… formæling mellem lyrisk avantgarde og forsamlingshus.”
- “… de humanistiske fakulteter bør holde sig fra enhver form for formæling med naturvidenskaben.”
- “… skibsbryllup, som formæling af skuder med havet hed.”
- “… en lykkelig formæling mellem det akademiske og det publicistiske.”
- “… følge pavens anbefalede formæling mellem fornuft og tro.”