Bordplan

Det store placeringspuslespil. Foto: Ibrahim Boran

Det kan være et puslespil af format at få gæsterne placeret ved festbordene, ikke mindst hvis man ikke kender alle gæster ret godt.
Ved diverse familiefester danner der sig ofte et mønster som kan afvige fra traditionelle bordplaceringer, men så har man jo blot sine egne traditioner.
Når man nu skal blande to familier, som bryllupsfesten gør, vil man ofte holde sig meget strengt til traditionerne. Der kan også komme (ønsker) meninger om placeringer der har årsag i forældreskilsmisser, hvor den ene part gerne vil fremhæves på den anden parts bekostning.

Bordplanen kan man ikke give for megen opmærksomhed, og allerede tidligt i festfasen kan man begynde at ‘dække op’ og flytte rundt på gæsterne, og det kan blive ved helt indtil den fysiske borddækning. Det er et fint led i festprocessen at betragte sin bordplan (daglig).
Er der gæster man meget gerne vil have med, som har det svært ved hinanden (eller som holder af at blive ynket eller ikke har format til at gemme deres egoisme på andres festdage) er der også en ekstra mulighed i at finde den bordopstilling som passer bedst i den givne situation.

Grundreglerne for bordplan er efter rang ved siden af festens hovedperson(er).
Rangfølgen ved familiefester er først og fremmest de nærmest beslægtede og så vinder alder over ungdom.

Den der afholder fest kan imidlertid med diktatorisk ret i stedet placere alle i ‘åndsbeslægtede’ klynger, hvor feststemningen vil være til stede før det første glas er bundet.

Konfirmation
Konfirmandens placering til sin store fest er traditionelt mellem sine forældre. Uanset hvorledes familien har udviklet sig træder eventuelle nye ægtefæller et godt skridt tilbage denne dag; de tilhører venneniveauet på denne dag til konfirmandens familiefest.
Faderen sidder til venstre og moderen til højre. Derefter kommer bedsteforældrene, gudforældre, onkler og tanter, og hele resten af familien følger derefter. Til sidst kommer venner og eventuelle stedforældre etc.
Ved den formelle borddækning der bygges op efter konfirmanden, har pigen der konfirmeres sin far til bords, mens drengen har sin mor til bords.

Placeringen er en praktisk foranstaltning fra gammel tid, og er naturligvis ikke mere fast end at det afgørende valg foretages af arrangør (forældre) med vetoret fra konfirmand.
Men er der flere problemer end glade løsninger, benytter man naturligvis den standardiserede bordplan.

Uanset om man selv dækker bordet eller det bliver gjort hvor spisningen skal finde sted, bliver det naturligvis gjort efter arrangørs anvisninger. Har der imidlertid ikke været talt om detaljer, dækker spisestedet efter sin bedste overbevisning.
Ønsker man fx kulørte duge, i modsætning til hvid standard, og spisestedet ikke selv har dem som lagervare, vil der naturligvis blive pålægt en ekstra pris for det.

Er der et tema, en farve eller et andet ønske fra konfirmanden om udsmykning på bordet eller i hele festlokalet, så lad være med at springe denne detalje over som uvæsentlig. Alle ønsker er væsentlige og konfirmanden bør have retten på sin side i tvivlstilfælde.
Det er jo lige netop denne dag at konfirmanden egen vilje skal manifesteres ved den kirkelige handling? Skal den gryende egne vilje så ikke også dække festen?

Har du en kommentar?


Navn:
 E-mail: