Festlig kirketøj

Fora Dresscode Festlig kirketøj

Dette emne indeholder 1 svar og har 2 stemmer.

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg

  • Helle Busk

    Kan jeg tage min flotte nye festkjole på i kirken? Jeg har købt den til min egen kobberbryllupsfest og min mand skal have smoking på – vi bliver ret fine! Vi er inviteret til 2 bryllupper kort efter og vil også gerne her bruge vores fine festtøj. Nu siger min søster imidlertid, at jeg ikke kan have lang festkjole på i kirken, men at jeg først skal skifte til festkjolen inden middagen. Bryllupperne er hhv. kl. 14 og 15, og vi skal direkte fra kirken og til kaffe med efterfølgende middag, så jeg ved da ikke hvornår jeg kan skifte. Kan jeg ikke tage festkjolen på fra starten, eller er det et stort brud på takt og tone?

    Med hensyn til tøj i kirken, så kan man komme som man er. Kirken har ingen tøjkodex, men nogle mere eller mindre faste adfærdsregler, som enhver naturligvis bør rette sig efter. Ikke blot for sig selv, men også af respekt for de andre deltagere og gæster i de kirkelige handlinger. Dette gælder jo uanset hvilken religions kirkerum og kirkehandling man besøger.
    Hvis vi nu går ud fra at kjolen hverken er hvid eller sort, kan det eneste (store) problem være den bare hud. Helst ikke for nedringet og ikke bare skuldre i kirken.
    Men det er naturligvis ikke anderledes end at statsministerfruen ‘forbrød’ sig mod det sidste ved det kongelige bryllup… Det problem kan jo enkelt klares med et sjal.
    Der kommer i grunden flere spørgsmål vedrørende din mand. Smoking er til selskabsbrug efter kl. 17 og ikke til kirkebrug, men… det er nok en af de gamle regler der ruskes mest i. Mange kommer i smoking i dag, men her må så yderligere kastes den regel på banen, at ingen er pænere klædt på ved et bryllup end brud og gom. Hvis gommen således er klædt i mørkt jakkesæt, kommer ingen naturligvis i smoking (eller kjole og hvidt for den sags skyld).

    Livet som gæst ville blive betydelig lettere, såfremt der ved invitationen stod præcis dresscode – eller et par valg (ex. smoking eller mørkt tøj). Det frie valg er ikke altid så frit.

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
Svar til: Festlig kirketøj
Dine informationer: