Åbent hus


Har denne tekst hjulpet dig, så vurdér den gerne!

Printet fra festbogen.dk - tekster om forberedelse af alle fester!

Velkommen til at kigge forbi

Der bliver ofte annonceret (mundtligt eller i lokalbladene) med åbent hus arrangementer, i forbindelse med de store mærkedage for familier som par (de store  bryllupsdage) eller som individuelle fødselarer til de store runde dage.

I firmaregi kaldes den tilsvarende begivenhed  reception, hvor firmaet (eller en medarbejder) afholder (eller får afholdt) en mulighed for at forretningsforbindelser kan komme omkring med en lykønskning og en relevant gave.


LÆR AF ANDRES SPØRGSMÅL OM ÅBENT HUS:
Afbud til åbent hus
Spørgsmål: Jeg er inviterret til et åbenthus arrangement. Jeg kommer ikke – skal jeg give besked eller bliver man bare væk?
Åbent hus
Spørgsmål: Hvor lang tid skal man blive, når der er inviteret til åbent hus mellem kl. 15 og kl. 19? Kan man blive den fulde tid eller blot en god times tid, så der bliver plads til nye gæster.

Åbent hus (og receptioner) er ved invitationen lagt over et større tidsrum, således at der både kan tages hensyn til de der kan komme i arbejdstiden, og de der først må ‘stemple ud’ før vejen kan føre forbi.

Der er som regel et mindre traktement i forbindelse med arrangementet. Det kan være sandwich eller små lune retter, der oftest spises stående mens der konverseres.

Det er meget individuelt hvor længe besøget varer. Mange kan have travlt, men afser tid til lykønskningen og en hurtig mundsmag, mens andre gode venner kan blive en time til halvanden, alt efter fremmødets størrelse.