Xantippe

Det er et velkendt fænomen, ikke mindst efter diverse tv-programmer, at dejlige piger under deres bryllupsforberedelser kan ændre karakter til en bridezilla under forberedelserne til deres perfekte bryllup.
Imidlertid vender den søde pige, oftest, tilbage efter brylluppet og bliver dejlig som før.

Den modsatte forvandling er også velkendt. Den dejlige kvinde der efter at være blevet gift så at sige ændrer karakter, og bliver en sur kælling, stridslysten og ondsindet, sur og vranten; en Xantippe. Desværre kan den forvandling være kronisk.




Risikoen for denne gemte arrige karakter, er heldigvis ikke så stor mere eftersom vi oftest har kendt hinanden så længe inden ægteskab at der ikke har været mulighed for at skjule en sådan karakter(brist) for, i dette tilfælde, manden.

 

Dousing Socrates

 

Den kvinde der lægger navn til denne lidet flatterende karakter, var hustru til Sokrates (469 f.Kr. – 399 f.Kr.).
Nu er det begrænset hvad der findes af konkret viden om deres forhold, udover det blev til mindst 3 børn.
Vi ved ikke om der måske var der en grund til at hun var strid og ondsindet. Måske på samme, eller omvendte måde af hvorfor Jeppe drikker, i Holbergs “Jeppe på bjerget”?

Selv svarer Sokrates (i Xenofons dialog Symposion) på spørgsmålet hvorfor dog han havde giftet sig med Xantippe:
“Jeg ønsker at have at gøre med mennesker hver for sig og beskæftige mig med menneskeheden generelt, og derfor mit valg i ægtefælle. Jeg ved, at hvis jeg kan tolerere hendes vilde ånd, så kan jeg med lethed knytte mig til ethvert menneske”.

Illustrationen er et maleri (Xantippe Dousing Socrates af Reyer van Blommendael c. 1655), der illustrerer en anekdote hvor Xantippe tømmer natpotten i hovedet af Sokrates.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *