Toastmaster

Blev I klogere af at læse i vores leksikon?



Lige så snart en  fest bliver så stor, at man ikke både kan styre festen og nyde en afslappet aften, er det en stor fornøjelse at uddelegere arbejdet.
En toastmaster styrer festen med hensyn til taler og fest sange. Og det er ikke bare inde ved bordet det foregår. Det er lige så vigtigt at få kommunikationen med køkken og serveringspersonale til at fungere – ligesom naturligvis til de musikere der både spiller under middagen og eventuelt synger for ved festsangene.
Det kan til mindre fester virke grænsende til pinligt hvis den udråbte toastmaster ikke har nogle taler og sange at introducere. Mange skriver toastmasterens navn i indbydelsen, således at talere allerede kan have indskrevet sig – eller ved manglende talelyst kan måske opfordres lidt direkte – eller springe toastmasteren over!

Vælg ikke en toastmaster uden at have hørt og set personens fremtræden i tilsvarende situationer. Ydergrænserne er den nervøse og snalrede toastmaster til den ene side og den selvglade toastmaster der egentlig bare taler om sig selv til den anden side.

Det ses flere steder, at brudeparret lægger toastmasteropgaven ud til to personer. Hermed har toastmasterne hver især en mulighed for at komme med en personlig præsentation og kommentar til hver deres halvdel af gæsterne.
Toastmaster er selvfølgelig forberedt, men får først sin opgave overdraget efter velkomsttalen og aflevere igen styringen til værten, når måltidet er færdigt og bordet forlades.

Der er naturligvis mange store fester der har brug for en formidler mellem retterne, men af familiefester er det først og fremmest bryllupper der benytter toastmasteren. Det er her der er flest taler og sange der skal indplaceres og her er tidspunkter der traditionelt skal overholdes.
Da mange ser hinanden for første gang, vil en introduktion være meget velkommen af talerne mv, så der bør under festforberedelserne noteres et par linier ned om hver person så toastmasteren har noget at bygge videre fra, ikke mindst hvis en person skal dække begge familier.

Betydningen af toastmasteren kan vel næppe gøres mere tydeligt end ved at nævne den engelske anvendelse af fuldt uddannede personer til dette hverv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *