Strømpebånd

Strømpebånd
maya_7966 / Pixabay

Har denne tekst hjulpet dig, så vurdér den gerne!

Printet fra festbogen.dk - tekster om forberedelse af alle fester!

Og måske et par shorts.

På opfordring fra gæsterne, ikke mindst de mandlige, skal bruden vise sit strømpebånd frem, ofte flere gange.
Der er nok ikke to fremvisninger der kan siges at være ens – fra den genert kejtede til den helt erotiske performance på stol eller måske bord.
Der er så senere opstået en tilsvarende opfordring fra de kvindelige gæster, for at se om gommen er til trusser eller shorts.

Imidlertid er det grundliggende ritual omkring strømpebåndet, at tage det af!
Der har i hele Europa været forskellige skikke og detaljer vedrørende denne handling: at tage strømpebåndet af bruden og fremvise det for alle gæsterne.

Den bedste karakteristik af fjernelsen af strømpebåndet må nok siges at være en symbolsk form for defloration af bruden, som her finder sted med vidner, som forloverens tidligere konstatering af at ægteskabet var fuldbyrdet.

Efter at gommen har taget strømpebåndet af, som kan ske med bind for øjnene og desuden nogen gange med munden, skal strømpebåndet kastes ud mellem de ugifte mandlige gæster.
Der er endnu ikke opstået traditioner med gommens trusser eller shorts….

Der følger lykke med til den mand der gribe strømpebåndet, som også bliver den næste der skal giftes – på samme måde som griberen af den kastede brudebuket.


LÆR AF ANDRES SPØRGSMÅL OM BRUDEBUKET:
Behandling af brudebuket
Spørgsmål: Hvordan behandler/tørrer man brudebuketten?
Aflevering af brudebuketten
Spørgsmål: Hvem afleverer brudebuketten? Er det hendes far som skal tage den med til hende, eller skal gommen skal tage den med i kirken og lægge den i våbenhuset?