Festleksikon

Der er ikke nogen bestemt formel til hvordan gymnasier holder fester for deres gamle elever. Nogle holder en årlig fest, andre hvert femte år. Nogle holder åbent for alle, andre kun for de sidste 10 […]

Den tilbagevendende mulighed for at give en gave er ved fødselsdage, hvor vi lige fra barnsben bliver betænkt med alskens produkter. Der skal af en eller anden grund(!) gerne være mange gaver til børnene, og […]

Til store fester som bryllup, runde bryllups- og fødselsdage samt receptioner opstilles der ofte et gavebord. Ved større arrangementer kan der sættes et nummer på gaven og indskrives i en gavebog. Der skal uendelig lidt […]

I stedet for en gave, er der altid mulighed for at give et gavekort. Det kan købes til så godt som alle typer forretninger, og har den klare fordel frem for kontante pengegaver hvor det […]

En giftefoged er udnævnt af borgmester / kommunalbestyrelse til at foretage borgerlige vielser indenfor egen kommune. Der er ret frie rammer (fra lovgivers side) hvor og hvorledes den borgerlige vielse skal foregå, men der afstikkes […]

Når det foregår i et større målestok kaldes det at holde et selskab, i modsætning til gildet, der er noget mindre formelt. Gilde er den gamle betegnelse for en fest. Derfor kan begge ord bruges […]

Den politiske fødselsdag må være grundlovsdag, 5. juni. Alle politiske partier benytter denne lejlighed til at komme ud på barrikaderne og holde taler ved åbne møder i den sommergryende natur. Dagen er også fars dag.

Efter 50 års ægteskab er tidspunktet kommet hvor hele familien, hele anetræet med brudeparret som centrum sidder omkring festbordet. Hvor mange familimedlemmer ‘klanen’ består af, børn – børnebørn – oldebørn, er ud over at være […]

Gammel benævnelse for værten på et hotel, der fik tilladelse til sin virksomhed gennem erhvervelse af næringsbrev eller bevilling, som alt efter bevillingsmyndighedernes skøn, kunne være med eller uden tilladelse til udskænkning af stærke drikke. […]

1. november er allehelgensdag, og det er aftenen før (den 31. oktober) at der fejres allehelgensaften. Allehelgensaften hører til de nyeste tiltag med hensyn til årlige tilbagevendende festlige begivenheder som danskerne begynder at fejre. Da […]

Lige så snart der kommer lidt lune i det danske vejr, starter ønsket om at tilbringe så meget tid som muligt udendør i haven – og dermed også ønsket om at lægge festlige sammenkomster udendørs. […]

Søndage og officielle helligdage er normalt fridage. I den tidligere danmarkshistorie var det simpelhen forbudt at arbejde på de kirkelige helligdage. Alligevel kunne dagene ikke bruges til at sove ret meget længere end til daglig, […]