Giv en stjerne
nåhhlalaOKGODSUPER

Nonfirmation

Humanistisk Konfirmation
Fra Humanistisk Konfirmation (2018 København).

Det borgerlige sidestykke til konfirmation, nonfirmation, finder sted med arrangementer i København, Odense og Aalborg under navnet Ungdomsfester (Borgerlig Konfirmation).
Arrangøren er DUI-leg og virke og der kan læses mere om festen på deres nonfirmations side.

Ordet nonfirmation siger ifølge Eberhard Harbsmeier ikke noget om, hvad det er, kun hvad det ikke er:

Det er ikke en konfirmation, man bekræfter ingenting. Dermed er det mere et begreb, som dækker over de arrangementer, nogle unge vælger at holde i stedet for en konfirmation. Men det kan gøres på mange måder. Nogle unge vælger stadig at holde en fest, der ligner konfirmationsfesten, for at markere overgangen fra barn til ung, og for at få festen og gaverne. Men der er ikke nogen samhørighed med ydre faste rituelle rammer. Det vigtige ved en nonfirmation er, at de unge selv vælger, hvordan markeringen skal foregå

At der kan være meget forskellige holdninger til en fest der drejer sig om at undlade at bekræfte noget (som måske slet ikke kan lade sig gøre overhovedet hvis det unge menneske ikke er døbt), er vel ganske naturligt.

Humanistisk Konfirmation, er et nyt alternativ til den kristne konfirmation. Selv om man ikke er døbt, eller den unge ikke ønsker at konfirmere sin dåb i kirken, er det unge menneskes farvel til barndommen noget der kan manifesteres i en milepæl i form af en markering som Humanistisk Samfund arrangerer i flere byer i Danmark





Christine Antorini, MF. (S) skrev i MetroXpress maj 2003:Antorini

Med ryggen til Gud
Der findes former for ateisme, der er så demonstrativ, at de mest af alt ligner religion – med ryggen til Gud.
Således med fænomenet nonfirmation, der er blevet stadig mere populært ikke mindst hos den bløde del af venstrefløjen og de få Socialdemokrater, der er kede af, at DUI-Leg og virke i 1990’erne måtte opgive at samle til kollektiv borgerlig konfirmation, fordi interessen var for lille.

Nonfirmation er efter min bedste overbevisning det rene pjat. Jeg kan næsten ikke komme på noget mere halvhjertet og inkonsekvent. Det er hverken at tage den unge, sig selv eller gæsterne alvorligt. For hvorfor egentlig invitere til en nonfirmation?

Lad os se på den ægte ‘firmelse’. En konfirmation er en kirkelig handling, hvor børn er blevet så modne, at de som unge mennesker på 14-15 år er i stand til aktivt at tage stilling til deres religion ved at bekræfte deres dåb. I den protestantiske kirke er konfirmationen desuden adgangsbilletten til nadveren.

En nonfirmation må derfor være det modsatte, hvis ordet skal tages bogstaveligt. Det vil sige at forældrene ved fødslen har afsværget alle religiøse fordringer fx ved navngivningsfesten og nu højtideligt lader barnet bekræfte denne afsværgelse ved nonfirmationen.
Ellers kunne man jo bare nøjes med at notere sig, at mange unge mennesker i disse uger bliver konfirmeret som en del af deres religiøse skik – ligesom mange muslimske drengebørn i 7-års alderen bliver omskåret og fejres ved omskæringsfesten.

Så vidt jeg ved er der ingen forældre, der har følt så store moralske kvababbelser over omskæringsfesterne, at de har foranstaltet en nonskæringsfest for deres drengebørn. For ikke-muslimske drenge bliver bare ikke omskåret, så det fejrer man selvfølgelig ikke. På samme vis burde de ateistiske forældre alene notere sig, at der i maj måned foregår en række religiøse festligheder omkring kristne unges konfirmation. Hvis deres børn ønsker at bekende sig til den kristne tro, kan de vælge at lade sig døbe og efterfølgende konfirmere. Men hvis de ikke ønsker det, jamen så er der selvfølgelig heller ingen nonfirmation.

Udover at nonfirmationer udstiller en håbløs manglende indsigt i baggrunden for bestemte religiøse begivenheder, er det samtidig et patetisk udslag af en småborgerlighed, som netop disse forældre under normale omstændigheder ganske givet ville foragte. For nonfirmationer er en tro kopi af den rigtige konfirmation – bortset fra at det ikke sker i kirken. Den afholdes i de samme weekender som konfirmationerne med stor fest for familie og nære venner, taler, gaver, hvid kjole, blå mandag. Kort sagt hele molevitten, så det nærmest ligner.

Jeg har forståelse for de forældre, der ønsker at fejre en stor 15-års fødselsdag for deres børn for at markere, at de har nået det første skelsår i overgangen fra barn til ung. Det bør bare hedde, hvad det er: 15 års fødselsdag. Hvis børnene vil det samme som kammeraterne, så tag forældreskabet alvorligt og forklar, hvad konfirmationen egentlig går ud på. Børnene er nemlig så store på det tidspunkt, at de er i stand til selv at vurdere, om de ønsker den religiøse dimension i deres liv. At stille en gratis holdning om en alternativ nonfirmation foran børnene er præcist det modsatte af at tage dem alvorligt. Og os gæster slipper for den rigtige dårlige smag i munden ved at blive inviteret til en nonfirmation, hvor vi skal spille med – men med ryggen til Gud.

En stor tak til Christine Antorini for tilladelse til at bringe denne artikel.