Morgensang

Blev I klogere af at læse i vores leksikon?



De tre store bryllupsdage (kobber-, sølv- og guldbryllup) starter med morgensang.
Børn, naboer og venner har fornøjelsen af at skabe den musikalske morgenvækning af brudeparret. Det gælder både som sangere og til bestilling af et hornorkester til morgenseancen.

Kobberbryllup:
Grydelågslarm vækker parret kl. 7.00
Når der er blevet sunget (I østen stiger solen op – Det er så yndigt at følges ad) bliver der inviteret på morgenbord.

Sølvbryllup:
Hornmusik klokken 7.00 vækker parret med morgensang.
Når der er blevet sunget (I østen stiger solen op – Det er så yndigt at følges ad) bliver der inviteret på morgenbord.

Guldbryllup:
Hornmusik klokken 8.00 vækker parret med morgensang.
Når der er blevet sunget (I østen stiger solen op – Det er så yndigt at følges ad) bliver der inviteret på morgenbord.
En tradition er nogle stedet at stille et par forgyldte sko udenfor. Den ene med en husfred og den anden med brændende kærlighed. Når der er sunget tages de forgyldte sko på og der danses brudevals.

Atombryllup kan også fejres på ovenstående måde, men nu skal der nok tænkes lidt mere på hvad ægteparret selv ønsker og ikke mindst hvilke hensyn alderen i sig selv betinger.

Morgenbordet er traditionelt kaffe og rundstykker, og en gl. dansk.
Det er afslappet og uhøjtideligt og måske spiller musikanterne op til endnu en fællessang.
Er der spørgsmål til sædvaner for netop denne landsdel, er morgenmusikanterne den bedste informationskilde. De drikker mere morgenkaffe i festligt lag end de fleste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *