Mærkedage

Blev I klogere af at læse i vores leksikon?



De officielle danske flagdage refererer til militære begivenheder eller kongelige fødselsdage, og er uden nogen indflydelse på normale danskeres hverdag og fest.

Som blomsterhandlernes store dag, bliver der hvert år slået på reklametrommerne for Mors dag, og med Valentinsdagens indtog i Danmark giver den også godt salg. Fars dag har ikke den samme pondus, men da den flyder sammen med fejringen af Grundloven, har den trods alt den positive sideeffekt, at det er en fridag (for de fleste).

1. maj har kun reminisenser tilbage fra dengang der blev demonstreret med mening, og er passende indført i relevante organisationers rettigheder som en fridag. Det tager brodden af demonstrationerne der bliver mindre for hvert år – undtagen hvis der er rigtig godt vejr!

Fastelavn er næsten kun et levn fra tidligere, hvor fastelavn blev slået af tønden om søndagen og mandag var en skolefridag. Af gammel vane bliver der stadig slået mange tønder i stykker i skoler og ikke mindst børnehaver, der kan hygge sig hele ugen med udklædningsaktiviteter. Selve uhyggen ved udklædte er flyttet til Halloween, som godt hjulpet af pressen og amerikansk tv i særdeleshed, er kommet til Danmark.

1. april må der narres, og tv og aviser hjælper med til at holde liv i konkurrencen om den mest iderige vanvittighed, der er ligeså forudsigelig som historierne hver 4. år på skuddagen hvor kvinder må fri, og mænd der siger nej skal erlægge 12 par skindhandsker.
Dagen før Bededag spises varme hveder, og Mortensaften spiser mange gæs (som nok oftere er and!).

Midt på sommeren, til Sct. Hans, samler man brænde sammen til et bål som man afbrænder med en hekst i bålet, og synger om det dejlige danmark – og til nytår drikker man sig fuld!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *