Jul

Blev I klogere af at læse i vores leksikon?



Jul er familiefest nummer et. Derfor tilbringes den 24. december gerne sammen med familien, og alle familiens medlemmer fra de yngste til de ældste samles ved et veldækket bord der ikke mangler de retter der har fået traditionens stempel i netop denne familie.

I løbet af dagen er jyder taget til Sjælland og omvendt, og både veje og den kollektive trafik fungerer godt fyldt op på højtryk, indtil sidst på eftermiddagen hvor roen sænker sig over de sidste travle ugers ræs efter at nå det, de kommercielle interesser mener der skal nås at blive købt. Nu kan der ikke nås mere, og mange går i den afslappede stemning til en julegudstjeneste og tager højtidsstemningen med hjem til årets bedste familiemiddag.

Efter hovedretten er spist og appetitten til desserten er for nedadgående efter mandelen er fundet og man nok havde fået taget lidt for meget ris a la mande på tallerkenen, kan der være en lille kaffepause.

Børnene presser på for at gå rundt om juletræet og synge julesalmerne – for det skal jo overståes før gaveuddelingen begynder! For at forkorte ventetiden, og fordi danskere ikke ligefrem holder ret meget af at synge, er det ikke usædvanligt at nøjes med et par af de første vers og så det sidste – og ikke ret mange sange.
Igen kan der her være store forskelle i familiernes sangtraditioner.

Gaveuddelingen kan foregå lige fra en pakke af gangen der bliver pakket ud, til hurtig fordeling af hele pakkelageret under juletræet – og et hjørne af stuen til de store gaver.

Udpakning og glade børn der har fået meget nyt at lege med, som forhåbentligt kan holde resten af juleferien gående.

Juledag og 2. juledag besøges eller kommer der besøg af de der ikke var sammen juleaften, med mad og drikke på bordet, og måske en eftermiddagstur i området for at vise hvad der er sket siden sidst – mens kvinderne rydder af bordet. Men prøv ikke at lave på på det; de har altid noget der her skal fortælles i et mandefrit område.

Alle fejrer jul på en eller anden måde. Eller måske rettere; alle er nødt til at finde en måde at placere sig selv i det kollektive julehumør (psykose?) der rammer hårdere og hårdere for hvert år hvor der bliver flere penge at omsætte.

24. december er her i landet blevet valgt til at fejre Jesu fødsel, mens andre venter til den 25., men vi har tradition for at fejre dagen før, ligesom vi spiser varme hveder dagen før store bededag og fejrer sct. Hans aftenen før sct. Hans dag.

Julen er den kristne fest, der fejrer Jesu fødsel.

Det bliver fejret på forskellig vis over hele den kristne verden, med fælles grund i kærlighed og medmenneskelighed. Der tabes dog som regel en hel del af intensiteten i kærligheden allerede før nytår. Måske det kunne blive bedre til næste jul…

Gamle traditioner stammer naturligvis fra gammel tid, og derfor indeholder alle traditioner noget af fortidens liv på godt og ondt.

Der var ofte problemer med i det hele taget at blive rigtig mæt, så julens store mærkbare tilstedeværelse kunne direkte aflæses på julebordet, hvor alle havde mulighed for at blive mætte. Man kunne lige lægge bunden med en god portion risengrød, hvorefter der kom de mange gode retter.

Nu kan det jo ikke andet end betragtes positivt at kærlig medmenneskelig omtanke kommer i højsædet, og der bliver arbejdet hen imod at alle kan spise gode retter og i det hele taget blive godt mætte denne dag.

De fleste af julens traditioner i dag er imidlertid af meget ny oprindelse og bærer ikke noget med fra det gamle bondehjem de fleste kan føre slægten tilbage til. Det er i stedet det bedre borgerskabs opfindelser der er rykket gennem alle samfundsklasserne, eftersom økonomien i sig selv ikke i dag forhindrer nogen i at efterligne julehyggen fra klunketidens juletræ og dekorationer eller gaver til familien i mere eller mindre fornuftig grad.

Julen har vi imidlertid fejret længe inden kristendommen kom med sit indhold. Rammen er midvinter, den mørkeste tid på året, som altid er blevet festligholdt med mad og drikke – nu går det mod lysere tider.
Hjul, at dreje (ring), kendes som ‘juhla’ og i sin oldnordiske form ‘jul’. Nogle mener at juls oprindelige betydning er: fester.

Og så kraftfuldt har vi hædret gamle fester i norden, at vi ikke skiftede navnet fra jul til chritsmas (kristus messe) som de fleste andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *