Jack O Lantern


Har denne tekst hjulpet dig, så vurdér den gerne!

Printet fra festbogen.dk - tekster om forberedelse af alle fester!

En god Halloween historie

Ifølge en irsk legende var ‘Stingy Jack’ en fordrukken og nærig smed som det lykkedes for at snørre Fanden et par gange.

JillWellington / Pixabay

I drikkelang med Fanden

Første gang var under et værtshusbesøg, hvor Jack havde været i drikkelag med Fanden selv. Da de skulle betale fik han Fanden til at forvandle sig til en mønt, til at betale med. Jack tog i stedet hurtigt mønten og lagde den i sin pung. Da pungen indeholdt et sølvkors havde Fanden ingen mulighed for at trylle sig tilbage. Fanden indgik hermed den aftale med Jack, at han ville undlade at genere Jack i 10 år, mod at slippe fri.

Reddet af korset

Anden gang var da Fanden mødte op efter de ti år, og krævede Jacks sjæl. Jack sagde han var klar til at følge med, men det træ de stod ved bar nogle prægtige æbler, så kunne Fanden ikke lige først kravle op efter et sidste æble til ham. Idet Fanden kravlede op i træet, skyndte smeden at skære et kors i træet med sin kniv. Fanden kunne ikke passere korset og var fanget oppe i træet. Jack forlangte nu at Fanden afslog at tage hans sjæl nogensinde; og han fik garanti derfor.

En roe som lanterne

Da Jack endelig døde mange år senere fik han ikke lov til at komme ind i himmelen. Han havde mildt sagt ikke ført et gudsfrygtigt og næstekærligt liv. Han måtte derfor tage turen til helvedes port. Imidlertid ville Fanden heller ikke lukke ham ind, og det var fordi han havde afskrevet Jack sjæl fra helvede ved deres tidligere aftale. Gå tilbage hvor du kommer fra, blev der sagt til Jack. Da vejen tilbage var gennem kulde og mørke bad Jack om i den mindste at få noget lys med på vejen, og Fanden sparkede et stykke glødende kul ud til ham. Det eneste Jack kunne finde til at bære kullet i var en roe, og han udhulede den så den kunne bruges som lygte.
Således startede Jacks hvileløse vandring i mørket ventende på Dommedag.

Irske traditioner

De mange irere der emigrerede til USA, ikke mindst som følge af den store hungersnød der var i årene 1845-50, tog naturligvis deres traditioner med sig. Dette galdt også halloween-lygten, der dog på grund af mangel på roer, eller de tydeligvis bedre muligheder med de store græskar, skiftede grøntsag.

De store orange græskar er med deres mere eller mindre fantasifulde udskæringer vel det bedst kendte festsymbol efter juletræet.