Invitation Invitation


Har denne tekst hjulpet dig, så vurdér den gerne!

Printet fra festbogen.dk - tekster om forberedelse af alle fester!

Invitationen gør planlægningen officiel

Har man været kreativ og fremstillet nogle personlige invitationer vil det altid blive værdsat.

Og allerede her kan festens tema så afspejles. Lad en forventningsoplevelse gå i gang allerede når invitationen åbnes. Den kan overrækkes af en rytter på hest eller af en mavedanser, som desuden står som dekoration eller velkomstkomite ved selve festen.

Invitation til fest skal udsendes i god tid

Invitationen skal naturligvis udsendes i god tid.
Således at alle kan nå at reservere dagen og der må også gerne være god tid til at glæde sig i.


LÆR AF ANDRES SPØRGSMÅL OM INVITATION:
Åbent hus
Spørgsmål: Hvor lang tid skal man blive, når der er inviteret til åbent hus mellem kl. 15 og kl. 19? Kan man blive den fulde tid eller blot en god times tid, så der bliver plads til nye gæster.
Reception og S.U.
Spørgsmål: Hvis man inviterer til en reception ifm. en 50-års fødselsdag vil vi gerne høre, om man kan tillade sig at bede om at få svar tilbage ang. deltagelse. Der er mulighed for ca. 100 potentielle gæster, men da receptionen …

Reception og S.U. Read More »


Hvad er full evening dress?
Spørgsmål: Jeg er inviteret til en formel middagsfest hvor der står i indbydelsen at dress code er Full Evening Dress. Hvorledes skal det forstås?

Invitationen er første led i festens afholdelse, så allerede nu bør festens papirer være klargjort så langt, at de efterfølgende papirer (bordkort, menukort, evt takkekort etc) også er designet.

Invitationens bestanddele

Invitationen skal indeholde: Festgrunden, tid og sted for afholdelsen, ønsket påklædning, S.U. dato (evt. telefonnummer hvis det er svarmetoden) og et par ord såfremt noget skal medbringes.
Det vil endvidere være hensigtsmæssigt såfremt der er navn (og tlf.nr.) på musiker, så sangskrivere og andre underholdere kan checke melodikendskab eller tilstedeværelse af en anvendelig mikrofon.

Toastmaster

Bliver der en toastmaster ved festen bør han også kunne kontaktes af diverse aktører, talere og diverse underholdere, så han kan forberede koordineringen af festens indslag.

stempow / Pixabay

Svar på invitation

En invitation besvares på samme måde som den er afgivet. Det vil sige at en skriftlig invitation skal besvares skriftligt. Det har Emma Gad altid sagt, men alle hører ikke lige godt efter. Mange har benyttet telefonen for samtidig at få lidt at vide om hvem der ellers kommer…

I dag kan man også svare med en mail. Her er selvfølgelig også den fordel, at man altid kan vende tilbage til teksten. Det er smart hvis der er noget vedrørende tøj eller klokkeslæt man senere bliver i tvivl om. Skriv derfor alle relevante data med i svarskrivelsen, og er der spørgsmål kan de lige så godt blive afklaret med det samme.

Arrangøren har styringen

Arrangøren har den overordnede styring til festens forberedelse og dermed afvikling.
Frustration over manglende besked vedrørende tøjvalg er sjusk og helt unødvendigt.

Der skal sørges for at misforståelser er umulige. Og samtidig gøres klar til at imødegå de misforståelser der trods dette alligevel opstår. Det gøres lettest ved en temafest ved at sikre sig et par ekstra relevante dragter og ekstra tørklæder, bastskørt eller relevante hatte.

Det vil påvirke hele festens forløb, hvis en gæst i misforstået tøjvalg møder op i lang selskabskjole til en fest hvor alle andre er i kort.
Den kvinde der har oplevet dette ved hvad det betyder for ens velvære – eller mangel på samme, under hele festen.