Gilde

Blev I klogere af at læse i vores leksikon?



Når det foregår i et større målestok kaldes det at holde et selskab, i modsætning til gildet, der er noget mindre formelt.
Gilde er den gamle betegnelse for en fest. Derfor kan begge ord bruges de fleste steder som bryllypsgilde/bryllupsfest, ungdomsgilde/ungdomsfest, høstgilde/høstfest og simpelthen gilde/fest.

Enkelte steder er gilde dog stadig eneherskende og kan ikke kaldes hverken fest eller bal. Det er håndværksrelaterede begivenheder som rejsegilde og svendegilde.
Et gilde er et selskab eller en sammenkomst med en begivenhed at fejre, efter overstået arbejde – og der hører mad med.

Som henhørende mere til fortiden end nutiden, er gildet naturligvis mest blevet hold ved landbruget. Før bymarkens udstykning og fællesdriftens ophør havde man meget arbejde og gilde fælles.
Af gilder kan nævnes:
Enggilde, græsgilde, slettegilde, høstgilde, ‘musegilde’, majgilde, ‘gadelamsgilde’ fastelavnsgilde.

Æegilde benyttes i dag som ‘sjov neutral’ eller ‘negativ ladet’ betegnelse for en sammenkomst hvor der overspises.
Tidligere var det kun ved disse gilder man fik mad af det kvalitetsniveau der gjorde at maden kunne nydes – og æde havde ikke nutidens negative klang i sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *