Dresscode

Blev I klogere af at læse i vores leksikon?



Full evening dress:
Kjole og hvidt med ordener.

Galla og festtøj (White tie – Evening dress):
Gallauniform for militærpersonel ellers kjole og hvidt for herrerne.
Lange festkjoler med vidde til damerne.

Formal dress:
Da det både kan betyde kjole og hvidt eller smoking, må der søges ekstra information såfremt det ikke har været yderligere præciseret i indbydelsen.

Smoking (Black tie – Tuxedo):
Smoking for herrer, der oftest er sort, men i varme omgivelser (eller i maritimt miljø) kan den hvide smoking (evt. blot hvid smokingjakke) være yders elegant. Der er i dag også mulighed for smoking i flere farver, ligesom alle beslutninger i dag er mindre restriktive end tidligere.
Kort eller lang selskabskjole for damer.

Mørkt tøj er klassisk standardfesttøj:
Mørkegråt / mørkeblåt jakkesæt eller blazer og mørkegrå benklæder.
Slips eller butterfly og sorte eller machende sko (og strømper), og med hvid skjorte kan man aldrig gå helt forkert i byen.
Lange kjoler til damerne (efter kl. 16.00).

Almindeligt tøj:
Her er grænserne pænt jakkesæt for nogle og rene jeans for andre.

Bryllupstøj kan være indenfor alle ovenstående kategorier.

Rammerne i dag er noget bredere end da Emma Gad lærte ud af selskabslivets uskrevne regler, med mulighed for den uerfarne i at undgå at fremstå som fejlplaceret.
I dag er det vigtigt at befinde sig godt i tøjet, og er man således anderledes klædt end de fleste andre gæster, er årsagen ikke gæstens fejl, men MANGLENDE INFORMATIONER PÅ INVITATIONEN!
Værtsskabet er ikke kun festens forløb. Allerede fra invitationen bør den gode vært fjerne de mange tænkelige problemer vedrørende festtøj, ved at huske dresscode. Det perfekte vil være en invitation der ud over de ovenstående dresscode begreber, også beskriver et par eksempler.

En kommentar til “Dresscode”

  1. Agnete Waage Jensen siger:

    Jeg skal sende indbydelse ud til 40-50 mennesker i anledning af min 80 års fødselsdag.
    Jeg vil gerne sikre mig, at unge som gamle kommer i så pænt tøj som muligt.
    Hvilken betegnelse kan jeg bruge i indbydelsen?
    Selv tager jeg lang kjole på.

    Venlig hilsen
    Agnete Waage Jensen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *