Dimission

Blev I klogere af at læse i vores leksikon?



Fra alle uddannelsesinstitutioner bliver der taget afsked med de elever der har gennemført et ofte flerårigt studium.
De dimittender der gør sig tydeligst i gadebilledet er nok studenterne, på grund af det farverige forløb med studenterhue og studenterkørsel i pyntede vogne og efterfølgende festligheder på gade og vej, ofte med megen munterhed (trukket op af en flaske – eller to).
Dette er så blot en af flere afslutningsfester, og de nybagte studerende vil igen holde dimissionsfest efter næste skridt i uddannelsesforløbet. Det kan være efter universitetsstudium, efter handels- og ingeniøruddannelse eller efter en seminarieuddannelse.

Dimissionsforløbet kan have lokale og uddannelsesmæssige detaljer, men følger nogenlunde den samme opskrift, helt eller delvist.

Dimission holdes om eftermiddagen med deltagelse af dimmitanter, lærere, forældre og pårørende. Der kan være lokale begrænsninger i antal pårørende pr. dimmitant. Jubilarer (25, 40 år etc) møder også op nogle steder. Mange steder bliver der taget klassefotos ved denne lejlighed.

Der bliver holdt taler og overrakt eksamensbeviser og såfremt der findes legater og diplomer ved institutionen, bliver de også uddelt.

Der følger herefter en reception eller en festmiddag, der igen kan have diverse begrænsninger i antal pårørende.

Dagen kan slutte med dimisionsfest med musik og dans.

Dimission og translokation bruges ofte i flæng om denne form for afslutningsfestligheded, hvor førstnævnte nok er det mest brugte i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *