Dannebrog

Det smælder rødt og hvidt

Ud over at benytte det danske flag til at hejse op i en flagstang ved festlige lejligheder (ved familie, officielle eller militære helligdage), benyttes flaget som illustration og pynt overalt.

Blot det at se et dansk flag, udsender det kraftigste signal om noget hyggeligt, lidt højtideligt som skal fejres.
Bagerposen får et par flag placeret ved siden af bagerens navn, og vi ved at der er fødselsdag, eller jubilæum (forretningens fødselsdag).

Når juletræet skal pyntes bliver også det festligt med en flagranke.
På samme enkle måde kan vi altid illustrere en festsang med et par flag og oblatet til at holde sangen sammenrullet, kan også være et flag. Hele lokaler kan være pyntet med flag, og en flagalle er vel den festligste måde hvorpå der kraftigt kan angives at der er festdag, gældende for en familie, en by eller for hele landet.

Danskere bruger flaget betydeligt mere end mange andre lande, og den store opblomstring er vel naturligt kommet efter sidste kamp om flaget under 2. verdenskrig.

Proportionerne på Dannebrog kan angives som 629 (rød-hvid-rød). Den officielle røde farve er pantone 032.

Dannebrog faldt efter sagnet ned fra himlen den 15. juni 1219, under et slag mellem danskere og estere. Det skete efter at ærkebiskoppen havde hævet sine arme mod himlen og bedt om Guds hjælp. Krigslykken vendte nu, da de danske tropper blev anført af det røde flag med hvidt kors.

Dannebrog (danernes klæde/banner) regnes (af danskerne) for at være det ældste nationalflag i verden, der uændret stadig anvendes.
Imidlertid er det ikke det første danske flag, og ikke det vikingerne brugte.
Det har nok i stedet været ravnefanen der skabte frygt ved sin blotte tilstedeværelse.

Flaget har siden middelalderen været kongens, senere også flådens og endelig hærens i 1842.

Dannebrog var statsmagtens symbol. Da almindelige danskere så begyndte at anvende flaget kom det til en indstilling fra regeringen i 1833 om tilladelse til privat brug, men den enevældige Frederik VI fik i stedet fremført et direkte forbud for privates brug året efter.
Imidlertid blev der ikke skredet ind for den stigende private anvendelse, og i 1854 blev det tilladt private at flage med Dannebrog.
Statsmagten har imidlertid siden fastholdt eneretten til splitflaget.

Det giver måske lidt af en forståelse for at kongehuset står for den langt overvejende del af de officielle flagdage i Danmark.