Bryllupskørsel

Blev I klogere af at læse i vores leksikon?



Den første køretur som ægtefolk, har traditionelt været en god anledning til at vise arrangørernes iderigdom og et godt kendskab til parrets interesser.
Ofte ender det med en limousinekørsel, men der er også andre køretøjer der kan anvendes og gamle biler i alle afskygninger bliver ofte pudset op til denne dag. Ud over ældre klassiske engelske biler bliver gamle store amerikanere anvendt og til de mere humoristiske indslag er også anvendt Fiat 500. Her må det vist være en betingelse med soltag, og en kort tur – og en lille bryllupskjole uden slæb.

Transportmidlet til bryllupskørsel bliver ofte pyntet med blomsterranker eller den engelske bryllupspynt der beståe af et bånd fra højre til venstre vindue via kølerfiguren.
Fælles uanset køretøj, er den klassiske flaske champagne. Er der nogensinde noget der er værd at fejre i champagne – så er det bryllupsdagen.

Den helt traditionelle bryllupskørsel må vel siges at være en tur i hestevogn. Imidlertid bliver mulighederne for at skaffe et par heste mindre og mindre, og hestetransport er desuden noget begrænset af lange afstande – og så er en succes temmelig betinget af et vejr der ikke altid kan garanteres her i landet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *