Begravelse

Blev I klogere af at læse i vores leksikon?



Som et et de familiemæssige årsager til at samles, er bisættelse (brænding)/ begravelse (jordfæstelse).
Hvorledes ritualet skal finde sted er individuelt, bestemt at afdøde / pårørendes tilhørsforhold (medlemsskab) af folkekirken eller anden kirkelig retning.
Kirkens kapel kan i forbindelse med bisættelse bruges af andre religioner eller til private ceremonier.

I folkekirkens regi leder præsten ceremonien og bestemmer forløbet efter samtaler med de efterladte med hensyn til taler, salmer og musikledsagelse.
En time før begravelsen placeres kisten i midtergangen nærmest alteret, hvor den kan pyntes.
Pårørende mødes udenfor kirken omkring en halv time før ceremoniens start; eller i våbenhuset, og venter til kirkeklokkerne begynder at ringe. Det også signal til at gå ind i kirken. Afdødes nærmeste er de første til at træde ind i kirken, og de sætter sig forrest nærmest kisten, mens resten fordeler sig efter hvor tæt de var på afdøde.

Begravelsens forløb kan fx være:

Kirken flager på halv.
Gæsterne samles.
Klokkerne ringer og gæsterne træder ind i kirken.
Præludium.
Salme.
Nåde være med jer.
Trosbekendelsen.
Bibeltekst.
Salme.
Begravelsestale.
Lovet være Gud.
Jordpåkastelsesritualet.
Fadervor.
Kollekt (bøn).
Velsignelse.
Salme.
Postludium.

Skal kisten bæres ud, giver præsten tegn og går forrest ud. Efter kisten følger den nærmeste familie og derefter resten af følget.
Klokkeringning (afdøde ringes ud).
Der kan ringes bedeslag 3×3 gange hvorefter rustvognen kører.

Efter handlingen flages på helt.

Se også mindesamvær.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *