Årets fester

Blev I klogere af at læse i vores leksikon?



Der har altid gennem menneskets historie været afholdt fester og gilder begrundet i årets gang.
Først styret efter naturens egne hjørnepæle, sommersolhverv, vintersolhverv og jævndøgnsfester – siden overtaget af religioner som har givet festen et nyt indhold, en ny begrundelse.

De fester vi holder hvert år, er da også først og fremmest kirkens fester, der som helligdag har indflydelse på enhver, om end den ikke behøver at være religiøs.

Årets fester kan også kaldes kalenderfester. Det er fest på faste dage, der kan blive fejret ved større eller mindre gudstjenester. I øvrigt er der enkelte som ligger midt i ugen, og således bevirker en fridag.
Det kan også blot være en halv dag (grundlovsdag) som oftest overenskomstmæssigt bliver til en hel dag, på samme måde som 1. maj kan være aftalt fridag.

Fødselsdag har alle hvert år, og det er altid betydningsfuldt at alle får lov til at blive fejret.
Som barn ved at blive placeret ved et bord med gaver, boller og lagkage.
Som voksen er det en mulighed for at invitere familie og venner til festivitas efter egen planlægning.

Bryllupsdagen er den årlige dag til et tilbageblik for parret selv, eller kombineret til en fest når det er kobberbryllup (den danske opfindelse på 12,5 år), sølv- eller guldbryllup efter henholdsvis 25 og 2×25 år ægteskab.

Skoler og uddannelsesinstitutioner afholder dimissionsfester hver år for diverse afsluttede skolegange eller uddannelsesforløb. Det er en årlig fest for lærerpersonalet, mens det for de implicerede må høre til livets fester.

En julefrokost er nok den fest – uanset om det er i firma elle venneregi – hvor der konsumeres øl og vin i mængder der vil få enhver viking til at nikke anerkendende; men han blev altid natten over!

Kirkens fester:
Fastelavn – Skærtorsdag – Langfredag – Påskedag – 2. påskedag – Store Bededag – Kristi himmelfartsdag – Pinsedag – 2. pinsedag – Juledag – 2. juledag.

Kalenderen:
Januar – 1: Nytårsdag.
Februar – 14: Valentinsdag; 24: Skuddag (i skudår).
Marts – 8: Kvindernes internationale kampdag.
April – 1: Aprilsnar; 9: Danmarks besættelse.
Maj – 1: Arbejdernes internationale kampdag; 5: Danmarks befrielse; 2. søndag: Mors dag.
Juni – 5: Grundlovsdag & Fars dag; 15: Valdemars dag; 23: Sankt Hans.
Juli
August
September – 29: Mikkelsdag.
Oktober – 31: Halloween.
November – 10: Mortensaften.
December – 13: Santa Lucia; 24: Juleaften; 31: Nytårsaften.

Fødselsdage er for de fleste en personlig sag, men står der en flagstang i haven, skal flaget op og vise fødselsdagsgæsterne på vej og fortælle forbipasserende at her er der fest i huset.
De kongelige fødselsdage er officielle flagdage, det vil sige alle officielle flagstænger vejrer med Dannebrog.
Februar – 5: Kronprinsesse Mary; 6: Prinsesse Marie.
April – 16: Dronning Margrethe II; (21: Prinsesse Isabella;) 29: Prinsesse Benedikte.
Maj – 26: Kronprins Frederik.
Juni – 7: Prins Joachim; 11: Prins Henrik.
Oktober – (15: Kronprins Christian.)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *