Værterne ved bordet

Et lille uheld og tobaksrygning

Værtinden og Værten bør ikke med et Ord nævne Besværet, der er gaaet forud for Selskabet, lige saa lidt som Maden eller Priser af nogen Art vedrørende denne. Derimod kan Gæsterne godt glæde Værtinden ved at udtale nogle anerkendende Ord om det, der serveres, og Bordets Udsmykning, men de skal f. Eks. ikke omtale, paa hvilke andre Maader en bestemt Ret kunde være tilberedt; det kan opfattes som Kritik.

Den bedste Betjening er den, man ikke mærker. Værtinden maa gøre sit bedste for ikke at vise Nervøsitet, og helst skal hun lade, som om Serveringen ikke vedkom hende, hvilket dog ikke maa forhindre hende i at have et øje paa hver Finger for at sikre sig, at alt gaar, som det skal. Bl. a. maa hun paase, at ingen Gæst forsømmes, at Sauce, Syltetøj, Gemyse m.m. sættes i Cirkulation, og at denne ikke standses for tidligt, samt at tømte Vinkarafler passende hurtigt faar paafyldt mere Vin.

Hun bør ikke sidde og vaage over, hvor meget hver enkelt Gæst tager af Fadet. Det er ubehageligt for de paagældende og kan blive misforstaaet. Hvor godt hun end under sine Gæster Maden, maa hun ikke nøde dem for stærkt. Det skulde jo heller ikke være nødvendigt, da de jo dog maa vide, at den bliver dem budt, ikke som Skueretter, men for at berede dem en Nydelse, og at det kun kan glæde Værtsfolkene, at Gæsterne lader den vederfares Retfærdighed.

Tager Opvartningen efter hendes Mening for lang Tid, eller har hun andet at udsætte paa Betjeningen, maa hun ikke undskylde dette overfor Gæsterne eller lægge sin Misfornøjelse over for sine Hjælpere for Dagen, men gemme sin Kritik til bagefter. Hun maa saaledes under ingen Omstændigheder give sig til at irettesætte nogen i Gæsternes Paahør.

Ser hun sig tvungen til at gribe ind i Serveringen, maa hun gøre det saa stilfærdigt som overhovedet muligt. Hverken hun eller Værten maa nogensinde forlade Bordet under Spisningen. Telefonopringninger skal, saa længe der siddes til Bords, tages af Betjeningen, der maa modtage Besked eller bede de paagældende ringe senere.

Værtinden skal, selv om hun faar budt som en af de første, være den ved Bordet, der bliver sidst færdig med en Ret. Hun maa derfor spise saa langsomt, at ogsaa de, der faar sidst, har fornøden Tid til at spise deres Mad.

Uheld

Han maa under ingen Omstændigheder tilbyde eller sende Erstatning




Sker der under Serveringen et Uheld for de opvartende eller en af Gæsterne, hvorved der f. Eks. bliver spildt noget eller slaaet Service i Stykker, maa Værtinden tage det med godt Humør og helst, hvis hendes Mellemkomst ikke er nødvendig, lade som om hun ikke har bemærket det.

Ærgrelse eller Vrede maa ikke komme til Udtryk, ej heller i Minespillet. Er det gaaet ud over en af Gæsterne, maa hun selvfølgelig paase, at Skaden saa diskret, men tillige saa hurtigt som muligt afhjælpes, og beklage det skete over for den paagældende, men ikke senere blive ved at fortabe sig i Jeremiader derover.

Gæsternes Forhold ved Uheld.Er det en af Gæsterne, der har været uheldig, f. Eks. at vælte et Glas eller Karaffel eller slaa noget i Stykker, maa han (eller hun) straks gøre Undskyldning herfor og derefter lade være med at tale mere om det. Han maa under ingen Omstændigheder tilbyde eller Dagen efter sende Erstatningfor det ituslaaede.

Fra Gæsternes Side maa der naturligvis ikke under nogen Form tilkendegives Mishag i Anledning af et Uheld, der er gaaet ud over dem; de har samme Pligt som Værtsfolkene til at tage saadan Modgang med Resignation og godt Humør.

Tobaksrygning

At ryge ved Bordet er en Skik — nogle kalder det en Uskik — der i de senere Aar er blevet indført i vel efterhaanden de fleste Hjem. Der ryges kun Cigaretter, og disse bydes normalt efter Stegen.

Husk endelig ikke at tænde, før Værten eller Værtinden har gjort det, eller De har opnaaet Tilladelse dertil af dem.

Gourmet’er og Vinkendere anser det for forkasteligt at ryge, naar man spiser god Mad og drikker god Vin, da Tobakken paa samme Maade som Cocktailen efter deres Mening ødelægger Smagsevnen. Hvorvidt man vil ryge ved Bordet er saaledes i bogstavelig Forstand en Smagssag, og da det jo tilmed er frivilligt, kan man passende lade dem ryge, der har Lyst til det, og som ikke vil ofre Tobakken for den fulde Nydelse af Smagsnuancerne ved Maden og Vinen.

Det er en Selvfølge, at man hverken her eller senere paa Aftenen ryger medbragt Tobak, eller at man tager mod en Cigar eller Cigaret for derpaa at stikke den i Lommen. Enten siger man i sidstnævnte Tilfælde Nej Tak, eller ogsaa ryger man den paa Stedet. Kun hvis man er vant til at ryge særlige Mærker, f. Eks. af Virginia-Tobak eller nikotinsvag Tobak, kan man til Nød tillade sig at holde sig til egen Tobak, men det maa saa motiveres over for Husets Herre og gøres meget diskret, saaledes helst ikke ved Bordet.

Man bør normalt ikke ryge, naar man gaar fra Bordet, men maa være færdig med sin Cigaret eller have slukket Stumpen, før man rejser sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *