Med glas i haanden

Fandt I også etiketten i 1947 tankevækkende?



Flasken eller Karaflen med Rødvin staar normalt ved hveranden Kuvert

Glassene staar foran og som Regel lidt til højre for Kuverten, helst ikke lige for, da man i saa Fald let dypper Ærmet i Tallerkenen, naar man vil drikke. Normalt vil de, regnet fra højre, være anbragt i den Orden, hvori de skal bruges.Flasken eller Karaflen med Rødvin staar normalt ved hveranden Kuvert (Herrernes), foran og til højre for Glassene paa en Flaskebakke.

Øl- og Snapseglas bydes undertiden rundt med Indholdet iskænket. De fjernes, naar Hors d’æuvren er spist.

Man har forskellige Slags Glas efter den Brug, man gør af dem: Vand-, Rødvins-, Hvidvins-, Champagne-, Hedvins-, Cocktail-, Cognacs- og Likørglas i mange forskellige Former og Størrelser.

Glas, hørende til samme Sæt, kan enten alle
— være ens af Form og kun variere i Størrelse efter Anvendelsen,
—    være Specialglas til de forskellige Slags Vine eller
—    være ens baade i Form og Størrelse, uanset hvilken Vin de skal bruges til.

Vedrørende Specialglas skal her blot nævnes følgende:

Specialglas.

Rødvinsglas har ofte Form af et afskaaret Æg, staaende med Spidsen paa Glassets Fod. Det fyldes kun halvt, da det ellers let vælter.

Bourgogne glas er lidt større end Rødvinsglas og bredere end disse, nærmest bægerformede, for at man rigtig kan faa Glæde af Bourgognens kraftige Bouquet. Kun en Trediedel af Glasset fyldes.

Hvidvinsglas er skaalformede eller spidse og paa høj Fod. De er herhjemme ofte grønne, til Forargelse for Vinkendere, som vil kunne se Vinens egen Farve, der for dem er den halve Fornøjelse.

Champagneglas er enten høje og slanke eller lave og brede.

Cognacsglas er ofte de saakaldte Svingpokaler, store pære-formede Glas paa lav Fod med den smalle Ende opefter, saaledes at Glasset holder paa Cognacsdampene. Det varmes med Haanden, og Formen muliggør desuden, at Indholdet kan sættes i en svingende Bevægelse op ad Glassets Side, hvorved Fordampningen fremmes.

Der skænkes i Pokalen kun saa meget, som der kan være i et almindeligt Cognacsglas.

Vine og Likører m. m. skal, naar de drikkes, baade kunne ses, smages og lugtes.

Derfor bør det ideale Glas
— være farveløst,
— have saa stor Fordampningsflade som muligt,
— være saaledes formet, at man ved at svinge det kan lade Indholdet væde Glassets indvendige Flade, hvorved Fordampningen forøges,
— være saa stort i Diameter, at det dækker Næsen, og
— være behageligt at drikke af.

Disse Betingelser opfyldes bedst af det ufarvede, tulipan-formede Glas, som derfor foretrækkes af Vinkendere. For at selve Glasset ikke skal paavirke Indholdets Temperatur paa uheldig Maade, maa det tillige være tyndt. Det bruges lige godt til Vin og som Svingpokal til Cognac — dog ikke til Champagne, der bedst drikkes af de ovenfor beskrevne, skumbefordrende høje Specialglas.

Glasset maa ikke fyldes for meget, højst til hvor det er bredest, ved Hedvin og Cognac en Del mindre.

En Ulempe ved de ens Glas er, at de opvartende let kan komme til at skænke i forkert Glas. Man maa derfor nøje overholde at stille hvert Glas tilbage paa den Plads, det har faaet ved Borddækningen, da Betjeningen ikke har andet end Glassenes Rækkefølge at gaa efter.

Iøvrigt har smaa Glas til Hedvin, Likør og Snaps i Virkeligheden kun Berettigelse paa Restaurationer, hvor de samtidig virker som Maaleglas, ikke i Privathjem, og Forbruget af Vin m.m. behøver ikke at stige ved Anvendelsen af de store Glas, naar man blot gør sig Formaalet med disse klart.

Om at skænke.

Den egentlige Bordvin, Bordeauxvinen, skænkes normalt af Gæsterne selv, de Øvrige Vine af Betjeningen.

Gæsterne bør ikke begynde at skænke af deres Karafler, før Værten tager fat paa sin.

Ved Skænkning af en Flaske, herunder ogsaa Ølflasker, holder man om dennes nederste Del, ikke om Flaskehalsen, ved Karafler derimod om Halsen, hvis denne er tilstrækkelig lang til, at man kan faa ordentligt fat, ellers om Kroppen. I førstnævnte Tilfælde hælder man først lidt i sit eget Glas for derved selv at tage eventuelle Propstykker og skænker derefter for andre. Er Vinen derimod hældt paa en Karaffel, og det vil være det sædvanlige for Rødvinen – Bordvinen – kan man straks skænke i det fremmede Glas, idet man saa maa gaa ud fra, at eventuelle Propstykker er fjernet ved Paafyldningen.

En Herre skænker først for sin Borddame, har han to, først for Damen til højre, og derefter for eventuelle andre, han ogsaa skal forsyne fra sin Karaffel, Han maa derfor straks diskret finde ud af, om han i denne Henseende skal tage sig af andre end sin Borddame og hellere skænke i et Glas for meget end risikere at være Skyld i, at en af Gæsterne, i hvert Fald et Stykke Tid, kommer til at sidde med tomt Glas — for ikke at tale om det pinlige, der kan være i, at Opmærksomheden overhovedet bliver henledt paa Spørgsmaalet.

Normalt maa han ikke skænke for andre Herrers Borddamer.

Er der 2 Herrer om at dele en Flaske (Karaffel), vil det være naturligt, at det er den ældste, der administrerer den.

En Dame maa ikke skænke for sig selv, saafremt der er Herrer til Stede, der kan gøre det. Hun maa i givet Fald henvende sig til nærmestsiddende Herre om at faa noget i sit Glas.

Der skænkes med højre Haand (Flasken under Haanden), idet man passer paa ikke med Albuen at komme til at genere den, der sidder til højre for en, og man skænker naturligvis ikke forbi en anden eller over Bordet.

Skal andre end de 2 nærmeste Naboer have Vin af ens Karaffel, maa man lade denne gaa videre til de paagældende, der saa selv maa fylde i deres Glas.Ved Vin med kraftig Bouquet maa der ikke skænkes for meget i Glassene, og i det hele taget ser det ikke godt ud, at de fyldes for meget, Snaps kan skænkes til Randen, naar den drikkes af smaa Glas.

Bordherren skal under Spisningen holde Øje med sin Dames og eventuelt andres Glas, han har Ansvaret for, og skænke, saa snart de er tømt; forinden spørger han dog den paagældende. Især maa han sørge for, at der er noget i Glassene, naar der holdes Tale, idet denne normalt afsluttes med en Skaal.

Champagne og andre mousserende Vine bør først skænkes, lige før de skal drikkes, da Kulsyren hurtigt gaar af dem. Nogle foretrækker at fjerne Kulsyren med en Champagne-pisker, men de fleste vil helst have den med.

Man bør være forsigtig med det sidste i en Flaske og straks holde op at skænke, hvis der viser sig Tegn paa Bundfald.

Rødvinskaraflen bør ikke tømmes helt, i hvert Fald ikke før til allersidst. Man faar derved Mulighed for, som saa mange ynder det, at »slutte af« med Rødvin. En tømt Rødvinskaraffel betyder tillige indirekte en Tilkendegivelse af, at man ikke ugerne ser, at der bliver hældt noget mere paa den.

Skænkes ogsaa Bordvinen af Betjeningen, maa man ikke for ofte drikke sit Glas helt ud, da man herved udtrykker Ønsket om at faa mere. Dette gælder dog ikke de andre Vine, som man ikke kan forvente vil blive skænket saa hyppigt som Bordvinen.Vil man ikke have mere af en Vin, der skænkes om, kan man betyde Betjeningen dette ved at gøre en Bevægelse, som om man vilde holde over Glasset, naar Skænkeren vil fylde mere i det. Der maa saa ikke skænkes for den paagældende, før næste Vin bydes.

Om at holde paa Glasset.

Et Glas holdes i højre Haand, idet man fatter om Glassets nederste Del med Tommelfingeren, forpaa og de øvrige Fingre samlede bagpaa. Har det Fod, støtter Lillefingeren (strit ikke med den) imod denne.

Det ser ikke godt ud at holde med hele Haanden om selve Glasset, saaledes som nogle, især unge Mennesker de senere Aar er kommet ind paa.

Hvorledes man drikker.Normalt rører man ikke sit Glas, før Værten ved Maaltidets Begyndelse har drukket af sit, og man venter med at drikke, til man har tygget af Munden. Man skyller ikke hver Mundfuld ned med en Slurk og man passer paa at drikke saaledes, at andre ikke kan høre det. Stillingen af Hovedet og Halsen spiller her en vis Rolle. Jo lettere Passagen igennem Halsen er, jo større er Chancen for at drikke lydløst — forudsat naturligvis, at man ikke slubrer el. lign.

Drik lidt ad Gangen og med passende, ikke for korte Mellemrum, samt ikke for hurtigt, men først og sidst, drik, hvor det er stærke Drikke, med Maade, thi hvor Spiritus gaar ind, gaar som bekendt Forstanden ud.

I gamle Dage tog man ikke større Forargelse af »en lille Streg« eller» en ærlig Rus«, tværtimod, det hørte næsten med, hvis Aftenen skulde være helt vellykket. Nu ser man jo anderledes paa det; især naar der er Damer til Stede, kan Beruselse ikke under nogen Form tolereres. Mange, ikke mindst unge Mennesker, har ved deres Opførsel ved Lejligheder, hvor der har været Adgang til at nyde mere af de stærke Drikke end ellers, afsløret, at deres »nette Væsen« og Dannelse ikke stak saa dybt, som de selv gerne vilde give det Udseende af.

Øl og andre spiritusholdige Læskedrikke kan indtages i større Drag; dog bør det ske uden enhver Antydning af Begærlighed, selv om man er nok saa tørstig, og uden et »Ah I« eller et veltilfreds Suk bagefter. Vin og Spiritus drikkes i smaa Slurke. Ved Udbringelsen af en særlig betydningsfuld Skaal kan man dog drikke ud paa een Gang.

Man maa undgaa at berøre Glasset med hele Munden, men nøjes med at sætte det mod Underlæben, da der ellers let afsætter sig Madrester eller Rande paa Randen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *