Hvem skal med

Fandt I også etiketten i 1947 tankevækkende?



Vi Nordboere aabner Dørene til vore Hjem paa vid Gab

Den nordiske Gæstfrihed er berømt viden om. Medens man i mange Lande, f. Eks. Frankrig, sjældent inviterer fremmede hjem til sig, men helst afgør en Repræsentationsforpligtelse eller et mindre selskabeligt Mellemværende paa en Restaurant, aabner vi Nordboere Dørene til vore Hjem paa vid Gab, ikke alene for Landsmænd, men ogsaa for Udlændinge, naar disse kommer paa Forretningsbesøg el. lign.Faa Ord vækker saa forskelligartede Følelser som Ordet Selskab — Glæde og Forventning blandet med Bekymring for, hvorledes det skal gaa, hvormeget det skal koste, om man har det rigtige Tøj, om man kan skaffe Maden, Kogekone, Betjening o. m. m. I Særdeleshed i en Krisetid kan sidstnævnte Vanskeligheder nok sætte en stakkels Husmoder graa Haar i Hovedet.Men naar saa endelig det store Øjeblik er inde, da Gæsterne kommer, er Sorgerne som Regel med eet som blæst væk, og man nyder trods alt for nogle Timer at kunne glemme Dagliglivets Arbejde — det være nok saa elsket — og mulige Fortrædeligheder i Selskab med gode Venner og interessante og indtagende Mennesker.Det er naturligvis mest tilfredsstillende for baade Værtsfolk og Gæster, naar alt ved et Selskab gaar, som det skal. Derfor kan det meget anbefales, selv hvor det kun drejer sig om forholdsvis faa fremmede, at begynde Forberedelserne i god Tid og nøje gennemtænke Detailterne. Paa den Maade sikrer man sig ogsaa bedst mod Nervøsitet hos Husmoderen.Dermed være naturligvis ingenlunde sagt, at man ikke kan improvisere smaa og — efter Forholdene — ogsaa ret store Selskaber og slippe udmærket fra det. Tværtimod, i visse Situationer har Improvisation paa det selskabelige Omraade sin store Berettigelse, for ikke at sige, at den er absolut nødvendig og ofte fører til straalende Resultater, men dette sidste skyldes vel nok netop, at Husmoderen ved en systematisk Forberedelse af sine normale Selskaber har trænet sig op til at kunne arbejde hurtigt og til at have alle de Smaating paa rede Haand, som en mindre tænksom og maaske mindre erfaren Husmoder vilde glemme i samme Situation.Forinden Tidspunktet for Selskabet kan endeligt fastsættes, maa man gøre sig klart, om man den paagældende Dag har eller kan skaffe sig den fornødne Betjening, saavel i Køkkenet (Kogekone) som til Opvartning. De færreste Hjem er jo, især i vore Dage, saa vel forsynet med huslig Hjælp, at de kan tage et større Selskab uden Forstærkning.Hvem skal indbydes?Er Ekstrahjælpen sikret, kan man gaa i Gang med at udsende Indbydelser. Man begynder med at gøre op, hvem man vil se, og hvem af dem, der passer sammen, og som man kan tænke sig gerne vil mødes. Det har overordentlig meget at sige, at man samler de rigtige, bl. a. fordi det er uheldigt at tvinge Mennesker sammen i et Selskab, hvis de ellers ikke kan være i Stue med hinanden; f. Eks. skal man undlade at bede fraskilte til samme Selskab. Man maa ogsaa passe paa ikke at udvælge alle de fornemste til særlige Selskaber og tage de mindre fornemme for sig. Dels giver det let sidstnævnte det Indtryk, at de betragtes som anden Klasses Gæster, dels er Charmen for intelligente Mennesker jo netop den, at man i et Selskab kommer til at tale med Folk med forskellig Indstilling, og som lever og arbejder under andre Forhold end dem, man selv kender.Der er mange, der ikke kan lide at være »tretten til Bords«, derfor bør man undgaa dette Tal. Kunstnere og særprægede Personligheder har man ofte mere Glæde af at have alene tit Selskab frem for i et større Antal. De skal nydes hver for sig.Samtidig med disse Overvejelser maa man løseligt danne sig et Skøn over, hvorledes Gæsterne skal sidde ved Spisningen, idet dette Spørgsmaal spiller en Rolle for Gæsternes Antal og selvsagt hænger nøje sammen med, hvem de indbudte er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *