Hilsen ved bordet

Fandt I også etiketten i 1947 tankevækkende?



Vi selv finder det hyggeligt at »drikke Glas« med hinanden

Vi Nordboere har jo den for de fleste andre Folk temmelig uforstaaelige Skik at »drikke Glas« med hinanden. Vi selv finder det hyggeligt og synes, det tilvejebringer en Kontakt imellem Bordgæsterne, der forhøjer Stemningen og giver denne en paa samme Tid højtidelig og fortrolig Karakter.

Ved denne Form for Hilsen gælder bestemte Regler, der maa overholdes, hvis man ikke vil risikere at støde an.Selve Hilsenen med Glas udføres ved, at den, der Ønsker at drikke Glas med en anden, diskret søger at fange dennes Blik, hvilket ofte kan være svært, og derefter nikker til den paagældende, idet han samtidig ved at gribe sit Glas tilkendegiver sin Hensigt. Den opfordrede svarer med en let Bøjning og ved derefter ogsaa at tage sit Glas med samme Vin som den, den opfordrende benytter.

Begge hilser nu paa hinanden, idet de hver især, holdende Glasset paa sædvanlig Maade i højre Haand, fører dette ind til højre Side af Brystet og samtidig bøjer sig mod hinanden, for den yngres Vedkommende ved at rejse sig mere eller mindre i Sædet; derefter drikker de lidt, trækker Glassene »an« som før og bukker paany for hinanden, før de stiller dem fra sig.

Man skal se hinanden i Øjnene, naar man hilser, og begge skal drikke samme Vin. Har man ikke mere af den paagældende Vin i sit Glas, naar der bliver hilst paa en, og det ikke drejer sig om Bordvinen, som man jo normalt selv skænker, maa man tage en anden Vin, for man bør saa vidt muligt undgaa at hilse med et tomt Glas. Den opfordrende vil i saa Fald ofte skifte over til samme Vin, Iøvrigt bør man, inden man hilser, saa vidt muligt forvisse sig om, at den, man vil drikke Glas med, har noget i sit Glas af den Vin, man ønsker at benytte.

Det ser godt ud, at Drenge og unge Mennesker rejser sig, naar ældre, især Damer, eller en overordnet hilser paa dem. De bukker let mod den paagældende og drikker staaende. De maa passe paa ikke at skramle med Stolen, naar de rejser og sætter sig. Andre bliver siddende eller løfter sig lidt i Sædet samtidig med, at de gør en let Bøjning baade før og efter, de har drukket.

For Kongen og Kongehusets Medlemmer rejser man sig normalt, naar Kongen er til Stede dog kun for ham.

Nogle rejser sig kun for den fornemste i Selskabet. Dette er et meget farligt Princip, da det ikke altid kan afgøres, hvem der er Nummer eet, og man derfor ved at følge det let kan komme galt af Sted.

En Dame rejser sig aldrig, naar der drikkes med hende, ganske uanset hvem der hilser.

Grundreglen for Hilsen ved Bordet er, at den Herre, der er ældst i Anciennitet (Rang) eller af Levealder kan hilse paa den yngre, og at Herrer hilser paa Damer, se dog nedenfor.

Værten hilser ved Bordet paa samtlige mandlige Gæster og paa saa mange — først og fremmest de ældste — af de kvindelige Gæster, han kan overkomme, medens Værtinden paa sin Side drikker Glas med Damerne og de prominenteste af Herrerne nogenlunde efter Rang eller Alder. Ingen har Ret eller Grund til at blive fornærmet, fordi Værten. resp. Værtinden, i et stort Selskab ikke naar at faa hilst paa dem, for der er jo Grænser for, hvad Værtsfolkene kan overkomme.

Gæsterne paa deres Side maa ikke uopfordret hilse paa Vært eller Værtinde; disse kunde ellers snart blive drukket under Bordet. Paa Værtinden kan dog hendes Bordkavaler hilse. Er Kredsen meget intim, tillades Afvigelser herfra, men man plejer saa samtidig at sige f. Eks.: »Er det tilladt at hilse paa Værtinden (Værten)?« — det ligesom tager Brodden af Dristigheden. I andre Tilfælde opfordrer Værtsfolkene selv Gæsterne til at hilse paa sig.

Man drikker ved første Lejlighed, og inden første Ret er spist, Glas med sin Borddame og derefter ogsaa med Damen til venstre. Har man paa Fornemmelsen, at der vil blive budt Velkommen, maa man vente, til dette er sket, men i hvert Fald maa man, som tidligere nævnt, ikke røre sit Glas, før Værten (Værtinden) har drukket af sit.

Hvem man iøvrigt vil hilse paa, maa man selv afgøre, naar blot de ovenfor anførte Regler følges.

Det er en Opmærksomhed, som man normalt bør vise, at hilse paa den Herre, der fører ens Kone til Bords, selv om man ikke har truffet ham før. Ogsaa paa sin Kone hilser man ved Bordet. Skal man rette sig efter gammel Skik paa dette Punkt, koster det 7 Par Handsker til hende at glemme det. Er det derfor rigtigt, hvad man siger om Professorer, at de ofte er distræte og glemsomme, skulde Professorfruer normalt være vel forsynet med Handsker.

Damer hilser som Regel ikke paa Herrer, dog kan Værtinden og ældre Damer tillade sig det, sidstnævnte over for yngre, da disse jo ikke selv kan tage Initiativet.

Kan man ikke paa anden Maade fange Opmærksomheden hos den, man Ønsker at hilse paa ved Bordet, kan man igennem Betjeningen bede Vedkommende »se ned« til en.

Især blandt Officerer bruges det meget at »returnere«, d. v. s. hilse tilbage paa den, der har drukket med en. Man kan dog ikke returnere til alle, men kun til dem, der er nogenlunde jævnaldrende med eller højst en Grad over en selv, med mindre der bestaar et særlig fortroligt Forhold imellem de paagældende.

At hilse parvis bruges af en Del Mennesker, især i de senere Aar. Der følges herved saa vidt muligt foranstaaende Regler, idet man dog skal hilse paa sin Borddame, inden man sætter Glasset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *