Gave og cocktail

champagne
Foto: Pixabay.

Aflevering af blomster og gaver

Er de gæst for første gang i et hjem, er det opmærksomt samme eftermiddag at lade sende eller personlig at medbringe nogle blomster til husets frue. Disse blomster afleveres i sidste tilfælde ved ankomsten til betjeningen, og da det må antages, at denne ikke kender Deres navn, er det praktisk samtidig at opgive dette eller at lade Deres visitkort følge med. Derimod bør De ikke, såfremt der er andre gæster til stede, selv tage dem med ind; det kan nemlig være pinligt for dem, der er mødt uden blomster, at overvære afleveringen af Deres buket, selv om de ikke har haft grund til at vise en sådan opmærksomhed.

For sådanne blomster takker værtinden så ubemærket som muligt.

Har De noget, godter, legetøj el. lign., med til børnene, må De give dem dette meget diskret af samme grund som foran nævnt.
Det må pålægges børnene at lade være med at komme frem med gaverne, medens gæsterne ser på det, men gemme dem til de er alene. Forældrene bør huske i stilhed at takke giverne på børnenes vegne.
Alt for ofte ser og ikke mindst hører man en gæst med brask og bram aflevere en buket til værtinden eller optræde som rar onkel og under børnenes jubel uddele forskellige gode sager for derefter at blive overøst med højrøstede taksigelser af børnene og disses ophav. Det er optrin, der kan virke temmelig forstemmende på de øvrige gæster, og som bør være bandlyst i godt selskab.

Ventetiden inden der gås til bords
Tiden, indtil der gås til bords, er erfaringsmæssigt den med hensyn til konversation vanskeligste på hele aftenen, fordi gæsterne på det tidspunkt endnu ikke har lært hinanden at kende, og mange ikke er oplagt til at konversere, så længe de er sultne. Det er derfor hver enkelt gæsts pligt at bidrage sit til, at man kommer over denne ventetid så smertefrit som muligt. Især herrerne må være aktive med at få samtalen i gang. Det er en uhøflighed imod deres værtsfolk, hvis de stiller sig op og ser utilnærmelige ud, eller hvis ægtepar anbringer sig i krogene og der i tavshed afventer situationens udvikling i stedet for at blande sig med de andre gæster og komme i snak med dem.
Herrerne kan passende benytte denne tid til, hvis de er i tvivl, at finde ud af, hvorledes den dame, de skal have til bords, ser ud, og til, såfremt det ikke allerede er sket, at blive præsenteret for hende.



Cocktail
Man har i de senere år i cocktailen fået et mere og mere brugt middel til at overvinde den træghed i konversationen og stemningen, der således let kan komme til at indlede aftenen. Ingredienserne til denne drik, der er en blanding af forskellige slags spiritus m.m., anbringes sammen med en cocktailshaker med knust is og det fornødne antal glas samt en serviet på en bakke et passende sted i værtens nærhed. Når ca. halvdelen af gæsterne har indfundet sig, blander han cocktailen i shakeren, svøber servietten om denne og ryster den under frydefuld forventning hos gæsterne kraftigt nogle gange, så bestanddelene bliver blandet godt sammen. Derefter skænker han i glassene, der ofte sammen med kanapes, sandwiches (pinde-), kaviarsnitter, oliven el. lign. bydes rundt af betjeningen eller husets døtre. Senere ankomne gæster får efter endt præsentation budt et glas eller opfodres til selv at tage af bakken, der stilles et centralt sted. Eventuelt bydes tillige cigaretter.

Er cocktailen tillavet, før gæsterne kommer, hvilket ofte er tilfældet ved store og formelle middage, tager betjeningen sig af den uden værtens mellemkomst. Den kan i fald sammen med tilbordskortet være stillet på et bord, hvorfra gæsterne selv forsyner sig, efterhånden som de ankommer og er blevet præsenteret.

Samtlige gæster kommet
Når man har indtrykket af, at samtlige gæster er kommet, hvilket naturligvis bør endeligt afgøres ved optælling, undersøges det, om alle herrer har taget deres tilbords-kort. Har nogen glemt det, bydes bakken med kortet diskret den pågældende, fx af et af husets børn.
Findes der ikke tilbordskort, må værten meddele hver enkelt herre, hvem han skal føre til bords, og eventuelt hvor han skal sidde. Dette sker bedst ved hjælp af en bordplan, der — især i foreninger — kan være fremlagt eller opsat et iøjnefaldende sted i en af stuerne.
Er der gået 20 minutter over tiden, og der endnu mangler en enkelt gæst, kan værtinden lade gæsterne gå til bords — naturligvis under en vis hensyntagen til, hvem den forsinkede er. Dennes plads ved bordet holdes åben, og er det en herre, der mangler, må værten ordne det således, at vedkommende borddame føres ind af en anden, fx til venstre hånd af den herre, der skal sidde på den anden side af hende ved bordet.

Er man så uheldig at komme for sent, skal man ikke fortabe sig for meget i beklagelser herover, men blot kort gøre værtinden en undskyldning herfor og derefter ikke mere tale om det.
Drejer det sig om en større forsinkelse, fx som følge af, at man for sent opdager, at man har taget fejl af tidspunktet, eller kommer man ud for et trafikuheld, må man telefonere og bede selskabet gå til bords. Når man derefter indfinder sig, hilser man kun på værtinden og værten samt eventuelt på de ved ens plads nærmest siddende, medens man (som herre) bukker for resten af selskabet. Man går ind i menuen på det sted, hvortil selskabet på det tidspunkt er nået, og begynder ikke forfra.

Afbud i sidste øjeblik
Kommer der i sidste øjeblik et afbud, tages den pågældende kuvert blot bort, uden at der i øvrigt laves om på bordordningen. Bliver man uheldigvis derved 13 til bords, hvilket mange mennesker ikke holder af, kan man, hvis man har børn, måske ved hjælp af dem klare situationen ved at tage et af dem fra eller sætte et til bordet.