Bordsætning

Fandt I også etiketten i 1947 tankevækkende?



At sætte til Bords er et meget delikat Arbejde, saa vist som alt, hvad der kan komme til at kollidere med den menneskelige Forfængelighed, maa behandles med største Varsomhed.

Først efter at samtlige Svar paa Indbydelsen til en Sammenkomst er indløbet, kan man gaa i Gang med Bordplaceringen, med andre Ord at lave en Bordplan, og dette skal man endda af Hensyn til eventuelle Afbud vente med saa længe som muligt. Et enkelt Afbud er nemlig i Stand til at vælte Planen, saa hele Arbejdet maa gøres om.

Ved større Fester er det praktisk at lade Bordplanen trykke i saa stort et Antal Eksemplarer, at hver Festdeltager kan faa eet og derved igennem Placeringen ved Bordet finde ud af, hvem de øvrige Gæster er. Trykningen kan af Hensyn til mulige Afbud først finde Sted i sidste Øjeblik.

Men normalt er Bordplanen kun en Hjælp for Værtsfolkene selv ved Ordningen af Borddækningen. Denne kan nemlig ofte give Anledning til meget Hovedbrud, da mange Hensyn her maa tages i Betragtning, saasom Gæsternes Rang og Alder, om de har været i Hjemmet før, at to Gæster ikke for ofte faar hinanden til Bords i det paagældende Hjem o. s. v.

Forskellige Bordtyper.

Bordets Udseende afhænger af Gæsternes Antal i Forbindelse med Spisestuens Størrelse og Form. Paa Illustrationen er vist nogle almindeligt forekommende Bord-Typer og paa disse er med Tal angivet den Rækkefølge, hvori Pladserne efter deres Beliggenhed maa antages at komme i Fornemhed, idet »D« betyder Dameplads og »H« Herreplads.

I nogle Hjem foretrækker Værtsfolkene at sidde over for hinanden ved Midten af Langsiderne, idet de mener herfra at have bedst Overblik over Bordet og lettest at kunne opnaa Kontakt med Gæsterne. I i andre sidder de helst for Bordenderne. Det sidste er vanskeligt at gennemføre, da det beror paa Gæsternes Antal, om baade Vært og Værtinde kommer til at sidde paa selve Bordendepladserne (kan ikke lade sig gøre, naar der er lige Antal Par), og der ikke, som i først- nævnte Tilfælde, er Mulighed for Forskydning af en enkelt Plads, uden at den ene Bordendeplade maa opgives (se Skitserne over Langbordet og det runde Bord). Der maa derfor ved denne Placeringsmaade enten tages fornødent Hensyn hertil allerede ved Udvælgelsen af Gæsterne (enlige Damer og Herrer) og Fastsættelsen af disses Antal, eller ogsaa maa f. Eks. Værtinden flytte een Plads, saaledes at den fornemste Herre kommer for Enden af Bordet, og den fornemste Dame beholder den Plads, der tilkommer hende ved Bordet som Værtens Borddame.

Er der ikke nogen udpræget Hædersgæst iblandt Damerne, kan det blive Værten, der maa flytte, medens Værtinden bevarer sin Bordplads, men dette er iøvrigt et Spørgsmaal om Tradition i det paagældende Hjem.T-, U- og Kamborde bruges særlig ved Foreningssammenkomster og store Familieselskaber. Er der her f. Eks. udelukkende Herrer til Stede, sidder Værten midt for Hovedbordet, hvor Hæderspladserne findes.

Forhold at tage i Betragtning.Af Forhold, der maa tages i Betragtning ved Bordplacering i Tilfælde, hvor Hensyn til det formelle træder i Forgrunden, skal, udover det allerede nævnte, anføres:
– at Pladsen er »finere«, jo nærmere man sidder Vært eller Værtinde og
– under passende Hensyntagen til Afstanden
– jo mere af Bordet, man kan overse, hvilket sidste især kommer til at spille en Rolle ved Kambordet,
– at Parterne i et Bordpar saa vidt muligt skal staa paa samme sociale Trin (være af samme Rang) og have fælles eller beslægtede Interesser,
– at Værten normalt skal have den fornemste Dame til Bords, dog
– at man hædrer de Gæster, der første Gang er i Hjemmet, ved at give dem en særlig god Placering, f. Eks. hvis det er et Ægtepar, ved at Værten tager Fruen til Bords, eller at Herren fører Værtinden,- at særlig fornemme Personer som Ministre og Gesandter fortrinsvis bør have Værtinden til Bords, eller evt. Værten disses Fruer; i førstnævnte Tilfælde kan, hvis der ikke er for mange Spidser til Stede, den paagældendes Frue anbringes til venstre for Værten, i sidstnævnte Gemalen til højre for Værtinden,
– at der ved stor Aldersforskel gives de ældre et Fortrin i Forhold til de yngre, selv om disse sidste er højere i Rang,
– at samme Ægtepar ikke faar baade Vært og Værtinde til Bords,
– at Parterne i 2 Ægtepar ikke faar hinanden til Bords,
– at forlovede altid skal have hinanden til Bords, og
– at man saa vidt muligt undgaar at placere Ægtefæller lige over for eller — paa samme Side — i Nærheden af hinanden. De har jo hinanden til daglig. Undertiden kan det være praktisk at anbringe Ægtefæller paa samme Side af Bordet, saa de ikke fristes til at holde øje med hinanden under Spisningen.

Iøvrigt fremgaar Principperne for Borddækning af de viste Eksempler.

Er det fortrinsvis Rangspersoner, man skal sætte til Bords, vil man have en god Hjælp i Hof- og Statskalenderen, i hvis Fortegnelse over Personer i de fire første Rangklasser de paagældende er opført i Orden efter Anciennitet, medens øvrige Rangspersoners Rang fremgaar af den i samme Haandbog angivne Rangfølge. Damerne har, hvis de ikke beklæder særlige Stillinger, hvortil der er knyttet Rang, samme Rang som deres Mænd.

For at forhindre, at de samme Mennesker for ofte faar hinanden til Bords, vil det være praktisk at føre Bog over Bordsætningen ved Selskaber — Selskabsbogene, se Afsnittet, Selskabsmad og Vin m. m.

I Tilfælde, hvor det formelle ikke spiller ind, men hvor man alene kan lægge Vægten paa, at Placeringen bliver saaledes, at Gæsterne morer sig mest muligt ved Bordet, ses naturligvis ganske bort fra Forskellen paa Pladsernes Fornemhed. Der bliver derved rige Muligheder for at skabe Afveksling fra tidligere Bordplaner og for at faa Gæsterne anbragt efter Gemyt og gensidig Sympati, ligesom der tilstræbes en nogenlunde ligelig Fordeling af Selskabets livlige Elementer, saa man undgaar at skabe tavse Omraadera eller Kliker, hvis Humørudfoldelse ofte fuldstændig lammer Omgivelserne.

Undertiden lader man under disse Forhold Tilfældet afgøre, hvem der skal have hinanden til Bords, idet man under en eller anden Form trækker Lod el. lign. om det.

Tilbordskort.

For at de mandlige Gæster kan vide, hvilke Damer de skal føre til Bords, faar hver Herre et saakaldt Tilbordskort, d. v. s. et som Regel med et Dannebrogsflag eller en Blomst prydet 2-fløjet Kort, hvorpaa er angivet Navnet paa den paagældende Herre og hans Borddame(r).

Af praktiske Grunde findes ofte, især hvis Selskabet er stort, paa Kortets Bagside en Skitse af Bordet, hvorpaa med et Kryds er vist Parrets Plads i Forhold til Indgangen til Spisestuen.

Kortene lægges normalt paa en Bakke i Entreen, saaledes at hver mandlig Gæst selv kan tage sit Kort, naar han kommer.

Ved smaa, intime Sammenkomster meddeler Værten, støttet af sin Bordplan, hver enkelt Herre, hvem han skal føre til Bords, eventuelt tillige, hvor Parret skal sidde, og Gæsterne finder saa deres Pladser ved Hjælp af de i det følgende omtalte Glaskort.

Glaskort.

Glaskort er et smalt, hvidt Kort ofte med et Flag eller en Blomst i Øverste venstre Hjørne. Paa Kortet skrives den paagældende Gæsts Navn (f. Eks. Hr. Civilingeniør K. Dreyer), hvorefter det anbringes paa Kuvertens højeste Glas.

Man kan som Regel nøjes med Glaskort ved Herrernes Kuverter, idet Damerne jo normalt føres tit Bords af Herrerne, og deres Placering fremgaar af Tilbordskortet; ved Dameselskab maa der selvfølgelig ligge Glaskort ved hver Kuvert.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *