Borddækning og -udsmykning

Fandt I også etiketten i 1947 tankevækkende?



Smukt dækket og pyntet med Krystal, Sølv, Blomster og Lys

Der er næppe noget, der i højere Grad bidrager til at skabe virkelig Feststemning ved en Sammenkomst end et Bord, smukt dækket og pyntet med Krystal, Sølv, Blomster og Lys — frem for alt levende Lys. Har man ikke Sølv og Krystal, kan mindre heldigvis ogsaa gøre det; Blomster og levende Lys, arrangeret rigtigt, kan faa Gæsterne til ganske at glemme, hvad der iøvrigt ellers er paa Bordet, Jernporcelæn eller Flora danica, det er ganske ligegyldigt, naar Stemningen først er skabt ved Hjælp af disse Midler.

Sølvtøjet maa være velpudset og Blomsterne friske, ellers virker de imod Hensigten. Især maa man ved Sølvtøj sørge for at have faaet al Pudsepulveret ud af Fordybninger og Kroge, saa man undgaar den graahvide Tone, der er over daarligt renset Sølvtøj.

Smagen kan man som bekendt ikke diskutere. Nogle holder af det enkle Bord med kun een Blomsterdekoration midt paa, andre fylder Dug, Servietter og Fade med Udsmykning af forskelligste Art. Det rigtige ligger nok, som saa ofte før, midt imellem.Ved større Middage gør man naturligvis mere ud af det end ved mindre Sammenkomster. Her kan man foruden Blomster, Lys, m.m. tage Figurer af fint Porcelæn til Hjælp, og ved Højtider som Paaske, Jul og Nytaar samt ved Krebsegilder og lignende specielle Lejligheder giver det en særlig Stemning at udstyre Bordet med Kyllinger, Nissemænd, Krebs o. s. v. af et eller andet passende Materiale i Forbindelse med en Udsmykning med røde og hvide Julelys, farvede Æg, Grangrene og Papirbordløbere med tilsvarende Motiver. Man husker her, at gult er Paaskens Farve, medens grønt sammen med rødt og hvidt hører Julen til.

Borddækning til Selskaber.

Om de enkelte Dele paa Bordet skal anføres følgende: Dugen var tidligere altid hvid og er det i de fleste Tilfælde stadig ved Middage og andre Aftenspisninger; i de senere Aar har Brugen af kulørte Duge imidlertid trængt sig mere og mere frem, foreløbig især ved Frokoster, Te o. lign., og Duge i Pastelfarver ses nu ogsaa ved store Middage og vil sikkert blive almindelige her. Iøvrigt skal ved disse Duge Farven være afstemt efter Porcelænet.

Dugen skal ligge nøjagtig lige paa Bordet med midterste Fold midt paa og saaledes, at den hænger lige meget ned ved begge Ender.

Er Bordpladen tilstrækkelig pæn, kan man ved mindre Lejligheder eller mere intime Selskaber anvende Dækkeservietter (Doilies). Bordpladen under disse maa i saa Fald helst beskyttes med Stykker af Filt eller Kork af nøjagtig samme Form og Størrelse som Dækkeservietten. Denne maa være tilstrækkelig stor til, at alt, hvad der hører til en Kuvert, Tallerkener, Spisebestik, Glas m. m., let kan faa Plads paa den. Formen kan være firkantet eller rund. Til Frokost kan man anvende Dækkeservietter i livligere Mønstre og i ringere Kvalitet end til Middag.

Dækketøjet kan være mærket med et Monogram, Vaaben eller Bomærke.Bordpladsen beregnes normalt til ca. 50 cm pr. Gæst, ved højryggede Stole eller svære Personer indtil 15 cm mere. Det er meget vigtigt for Gæsternes Velbefindende og for Stemningen ved Bordet, at hver Gæst har tilstrækkelig Bordplads.

Med grov Tilnærmelse kan man sige, at Afstanden imellem to Kuverter ikke maa være under en Tallerkenbredde, regnet imellem Dækketallerkenernes Kanter.

Servicet.

Det er naturligvis godt, near alt Servicet hører til samme Stel, især hvis dette er smukt, men det udelukker ikke, at man kan bruge Stykker andetsteds fra, f. Eks. antikke Fade og Skaale, gamle haandmalede Bouillonkopper, Desserttallerkener, Skylleskaale, Kaffekopper m. m., tværtimod, enhver saadan særpræget Kunstgenstand er en Pryd for Bordet og bør være en Fryd for Gæsternes Øjne.

Kaffekopper til et Spisestel bruges normalt kun til Frokost, Eftermiddagskaffe o. lign. Lejligheder, ikke til Kaffe efter en Middag. Hertil fordres smaa, lette Mokkakopper.

Kuverten.

Til Kuverten hører ved Selskaber: Dækketallerken, Spisetallerken, Kompottallerken (Syltetøjsasiet), Glas, Vinkaraffel med Bordvinen (Flaske med Øl eller Vin), Spisebestik, Serviet og evt. Skylleskaale.

Endvidere kan der være Smørebriks, Salt- og Peberbøsser samt Askebæger.

Kuverterne anbringes normalt lige over for hinanden. Er Bordet meget smalt, som mange moderne Borde, vil det af Hensyn til Pladsen paa Bordet, og for den Sags Skyld ogsaa under dette, være praktisk at forskyde den ene Bordside, saaledes at Pladserne paa de to Sider kommer skraat over for hinanden.

Alt ved Kuverten skal staa paa en bestemt Plads og en bestemt Maade, ens for samtlige Kuverter, og rettet nøjagtigt ind Bordet igennem.

Dækketallerkenen, hvorpaa er lagt en Mellemlægsserviet, danner Underlag for den til de respektive Retter hørende Spisetallerken og er en almindelig, flad Spisetalerken eller en særlig stor Tallerken af Sølv, guldornamenteret Porcelæn (Fajance), Sølvplet, rustfrit Staal eller Træ. Tallerkener af førstnævnte Materiale bruges fortrinsvis ved større Middage, af sidstnævnte hyppigst ved intime Sammenkomster, Frokoster og i Sommerhuset. Særlige Dækketallerkener er altsaa ikke nødvendige, men fremtræder naturligvis som Prikken over »i«et ved Kuverten.

Bærer Dækketallerkenen eller de øvrige Tallerkener Monogram eller Vaaben, skal dette vende opad, og Mønstre o. lign. samme Vej. Den stilles, saa Randen omtrent flugter med Bordkanten.Spisetallerkenen sættes paa Dækketallerkenen umiddelbart før hver Ret. Ved første Ret staar den, saafremt Retten ikke er Suppe, paa Dækketallerkenen, naar Gæsterne gaar til Bords.

Til Fisk bruges ofte en særlig Fisketallerken smykket med paamalede Fisk, forskellige fra Tallerken til Tallerken.

Kompottallerkenen staar til venstre ved Kuverten. Den er ikke obligatorisk og behøver ikke at svare til Spisestellet. Der kan lægges en lille Ske paa den med f. Eks. Skaftet vinkelret paa Bordkanten.

Glassene anbringes foran og lidt til højre for Kuverten, saaledes at man kan faa fat paa dem, uden at Risikoen for at dyppe Ærmet i Tallerkenen bliver for stor. Glassene stilles i den Rækkefølge, hvori de skal bruges, regnet fra højre (set fra Stolen), altsaa: Hedvinsglas (til Suppen), Hvidvinsglas, Rødvinsglas og derpaa atter Hedvinsglas (til Desserten). Undertiden bruges de samme Hedvinsglas ved Suppen og Desserten. Glassene maa placeres saaledes i Forhold til hverandre, at der let kan skænkes i dem. De tørres af, umiddelbart før de stilles paa Bordet.I nogle Tilfælde bydes en særlig fin Vin skænket i Glas; derimod er det sjældent, at alle Vinene ved en Middag serveres paa denne Maade, Naar øl og Snaps bydes iskænket fra Bakke, fjernes Glassene sammen med Tallerkenerne til den Ret, hvortil de paagældende Drikkevarer drikkes. Derimod tages Vinglassene ikke bort.

Vinkaraffel til Bordvin bør være af ufarvet Glas, saa man kan se Vinens egen Farve. Den stilles foroven til højre ved hver anden Kuvert (Bordherrens) paa en lille Vinbakke. Saafremt ogsaa Bordvinen skænkes af Betjeningen, bortfalder naturligvis Karaflen.

Undgaa saa vidt muligt Flasker paa Bordet, saavel Øl-som Vinflasker. De pynter ikke. De gamle støvede Aargangsflasker danner selvsagt en Undtagelse, men af dem skænkes der jo normalt for Gæsterne af Betjeningen. Til Ølflasker kan man eventuelt benytte Flaskeskjulere af Træ eller Straa.

Spisebestikket, Knive, Gafler og Skeer, anbringes i den Orden, regnet udvendig fra, hvori de enkelte Redskaber skal bruges, tæt op til Dækketallerkenen og med Skafterne vinkelret paa Bordkanten et Par Centimeter fra denne, Gafler og Skeer med Ryggen nedad, og iøvrigt fordelt saaledes:

til højre: Suppeske og Knive, sidstnævnte med Æggen mod Tallerkenen, samt eventuel Hummergaffel og Østerskniv, der jo for sidstnævntes Vedkommende er baade Kniv og Gaffel,

til venstre: Gafler; bruges 2 Gafler til Fisk, ligger den ene dog til højre, og foran Tallerkenen: Dessertspiseredskaberne, krydsede. Kniv og Ske med Skafterne til højre, Gaflen i Midten med Skaftet til venstre.

Undertiden bringes Spiseredskaberne til den enkelte Ret ind sammen med den dertil hørende Tallerken og paa denne. Gæsterne lægger dem saa selv ved Siden af Kurverten, indtil de skal bruges.Servietten skal svare til Dugen og bar kun være prydet med et smukt Monogram eller et Bomærke. Denne anbringes som Regel paa Tallerkenen — hvis første Ret staar paa Bordet, til venstre for denne — men man er i de senere Aar gaget bort fra en kunstfærdig Opsætning af den og over til mere enkle Former.

Det maa paases, at Monogrammet eller Bomærket ikke staar paa Hovedet. Kuvertbrødet kan puttes i Servietten eller lægges paa en lille Tallerken til venstre for Kuverten. Bruges Dækkeserviet, skal Servietten ogsaa svare til denne men den ses sjældent kantet med Kniplinger, selv om Dækkesevietten er det.

Skylleskaalen, der ofte er af Sølv, Krystal, Glas, Brass el. lign. stilles, halvt fyldt med kuldslaaet Vand og evt. med en lille Blomst, en Viol f. Eks., svømmende i dette, oven for Kompottallerkenen. Den sættes kun paa Bordet, saafremt der serveres Retter, der gør Anvendelsen af den ønskelig. Den kan staa paa Bordet ved Spisningens Begyndelse eller ligesom Spiseredskaberne bringes ind paa Tallerkenen til den Ret: Hummer, Asters, Artiskokker, Asparges, Dessert m. m., i Forbindelse med hvilken den skal bruges.

For at forhindre Skaalen i at glide paa Tallerkenen, stilles den paa en Mellemlægsserviet.

Smørebriksen kan være af Træ, Glas eller Porcelæn. Den anbringes til venstre for Tallerkenen.Salt- og Peberbøsser. Mange holder paa Saltkar og Peberkar frem for tilsvarende Bøsser, maaske fordi førstnævnte er lettest at holde rene. Der findes dog ogsaa smukke og praktiske Salt- og Peberbøsser, saa det maa vist betragtes som en Smagssag, hvad der er bedst.

Bruges der smaa Bøsser, er det hensigtsmæssigt at have et Sæt til hver eller hver anden Kuvert. Dette kan i saa Fald stilles for oven til højre for Tallerkenen, henholdsvis foroven og midt imellem Kuverterne. Ellers anbringes de, saa vel som de øvrige Krydderier, saaledes at Gæsterne let kan naa dem.Askebægre m.m.Skal der ryges ved Bordet, anbringes ved hver eller hver anden Kuvert, og placeret som ovenfor nævnt for Salt- og Pebersættet, et lille Askebæger af Salv, Porcelæn el. lign. Askebægeret stilles dog helst først paa Plads ved Bortrydningen før Desserten.

Herudover maa der, fordelt med passende Mellemrum, paa Bordet være Æsker med Cigaretter og Tændstikker eller andre Tændmidler.

Æskerne kan være af Sølv eller andet Metal, eventuelt Originalæskerne. De sættes som Regel først paa Bordet, naar der skal ryges, eller de bydes Gæsterne under eet paa en Bakke.

Man kan ogsaa have Cigaretæske og Tændanordning, eventuelt tillige Askebæger, samlet i een Æske med Flammen og Spritbeholderen i Midten. I saa Fald maa man have flere af den Slags kombinerede Æsker, saaledes at de kan passere ned langs begge Sider af Bordet, og særlige Askebægre kommer man ikke uden om.

Bouillonkopper, Brød m.m.

Serveres kold Bouillon til Frokost, staar Kopperne med Bouillonen foroven til venstre for Tallerkenen, naar Gæsterne sætter sig til Bords.Brød og Drikkevarer sættes først paa Bordet i sidste Øjeblik.Menukort.Ved særlig store Middage trykkes undertiden Menukort, hvor Retternes og Vinenes Navne er angivet, som Regel paa Fransk; det bruges dog mest paa Restauranter. Værtsfolkene maa passe paa, at de franske Navne er korrekte, og ikke stole paa, at Kokken eller Bogtrykkeren kan klare disse alene; eventuelt kan det hele skrives paa Dansk. Vinenes Navne sættes ud for den Ret, hvortil de serveres og Likørerne sammen med Kaffen. Er der Musikprogram, trykkes dette paa modstaaende Side eller paa Bagsiden.

Til daglig, hvor Kuverten er mindre omfattende, anbringer Husmoderen inden for sin Rækkevidde, sirligt arrangeret, hvad hun skal bruge ved Bordet af Bordskaanere (-maatter), Redskaber til Terriner og Fade m. m. Da Bordpladsen normalt er ret lille, idet man ved den daglige Spisning ikke bryder sig om at gøre Bordet mere omfangsrigt end nødvendigt, for at det intime ikke skal gaa af Spisningen, vil det være praktisk for hende at benytte et Tebord (Rullebord) eller lign. til Hjælp, idet hun har det staaende ved Siden af sig med forannævnte Ting samt det, der først skal benyttes senere under Maaltidet.

Ved »Middag uden Hushjælp« bruger hun Bordet som Anretterbord og anbringer det brugte Service paa underste Hylde.I Hjem uden Husassistent er det rimeligt, at Familiemedlemmerne til daglig hjælper til med at tage af Bordet og eventuelt vaske op, saaledes at alle hurtigt kan blive samlede til Samværet efter Maaltidet.

UDSMYKNING AF BORDET

Lys.Ved Bordudsmykning maa Bordet ikke overlæsses med Pynt. Store Kandelabre gør sig selvsagt pragtfuldt ved en saadan Lejlighed, men de fordrer store Dimensioner af Bord og Omgivelser. Under mindre Forhold virker ganske enkle Lysestager meget smukt, og i Særdeleshed, naar de er antikke og rene i Linierne. De kan ogsaa være af Bronze eller Porcelæn, eventuelt Ler eller Træ. Sidstnævnte bruges dog ikke gerne ved større Middage.

Hvornaar man vil sætte levende Lys paa Bordet, afhænger naturligvis af Forholdene. Mange bruger det ikke ved Frokoster, men hvad skulde der være i Vejen for, at man ogsaa gør det her, hvis Vejret opfordrer til det, f. Eks. en iskold, mørke Vinterdag, hvor ellers alle Hjælpemidler tages i Brug for at skabe Lys, Varme og Hygge?

Det er heldigst, hvis Lysene er anbragt over Øjehøjde, da de ellers virker blændende. Har man derfor lave Stager paa Bordet, bør man fortrinsvis anbringe lange Lys, Kerter, i dem. En saadan enkelt Kerte eller et Par Lys i en primitiv Lysestage af Ler eller Stentøj i en eller anden til Dugen kontrasterende Farve er forøvrigt ved smaa, intime Sammenkomster eller til daglig ved en særlig Anledning den festligste og hyggeligste Udsmykning.

Lysene skal staa fast i Holderne og fuldstændigt lige, ellers brænder de skævt, og Stearinen løber ned ad dem. Det samme er Tilfældet, hvis der kommer Urenheder i den smeltede Stearin ved Flammen.

Blomster.

Ved større Fester er det naturligt at anbringe et Blomsterarrangement midt paa Bordet — ved sammensat Bord, Hovedbordet — og i fornøden Udstrækning supplere dette med mindre Dekorationer, fordelt med passende Mellemrum ned ad Langbordet og eventuelle Sideborde og indbyrdes forbundne med Ranker og Baand.

Til Blomsterudsmykning maa man i al Almindelighed stille følgende Krav:

—  at Blomsterne ikke maa have for stærk Duft, da den kan genere enkelte, særlig modtagelige af Gæsterne og give dem Hovedpine;
—  at den ikke maa være højere, end at man kan se over den og saaledes uden Vanskeligheder hilse paa, evt. veksle Bemærkninger med de overfor siddende,
—  at Udsmykningen ikke er saa omfattende, at den virker overvældende eller generer Gærsternes Bevægelsesfrihed, samt
—  at Blomsternes Farver skal være afstemt efter Dugen og Porcelænet. Kontrastfarver kan dog udnyttes særdeles virkningsfuldt og virke meget festlige.

Blomster eller Grene i lave Sølv-, Kobber- eller Krystalskaale, Blomsterhoveder, f. Eks. af Chrysanthemer, svømmende i gennemsigtige, krystalklare eller svagtfarvede, flade Skaale og Fade samt Blomster i smaa Blomsterglas, ordnet i Grupper, egner sig udmærket til saadan Udsmykning.

Er Bordet smalt, kan man pynte det med Ranker af afskaarne, kortstilkede Blomster, fordelt paa Dugen ned langs Bordets Midtlinie.

Ved mindre Selskaber er kraftige, udsprungne Kirsebærgrene i en ganske enkel Lervase eller Blomster, dryssede over Dugen, en smuk og stilfuld Bordpynt. Er Bordet rektangulært og ikke for stort (til ikke over 6 Personer), kan Blomsterdekorationen anbringes ved dettes ene Ende i Forbindelse med f. Eks. et Par Kerter af ulige Højde.

Skal langstilkede Blomster anbringes i Skagle, er det nødvendigt at bruge Blomsterblokke eller -holdere, f. Eks. af gennemhullet Glas, Fajance o. lign., eller bedre, Gitterblokke af malet eller galvaniseret Staaltraad, der samler Blomsterne paa en saadan Maade, at Beskueren faar Indtryk af, at de udgaar fra samme Rod.

Blokkene kan ved Blomster med bløde og saftige Stængler med Fordel dannes af Stangmos omviklet med Staaltraad.

Denne Slags Mos, anbragt i dybe Skaale eller vaadt Sand, dækket med Mos, er ogsaa udmærket til at sætte saadanne Blomster fast i, idet man derved kan sætte hver Blomst med netop den Hældning, man ønsker.

Blomsterne arrangeres saaledes, at de skjuler Blokken, men iøvrigt ikke dækker hinanden mere end højst nødvendigt. Fint Grønt, stukket ind imellem Blomsterne, giver dem en udmærket Baggrund og tager det massive af Dekorationen.Ved Juletid bruges naturligvis i udstrakt Grad Udsmykning med Juleroser, Grangrene, Grankogler, Kristtjørn med Bær, Julestjerner m. m. og ved Paaske Tulipaner og Paaskeliljer.

Anden Udsmykning.

Hertil kan eksempelvis anvendes større eller mindre Figurer af fint Porcelæn. Iøvrigt vil især ved kolde, fikst opsatte Anretninger Maden i sig selv virke som Udsmykning af Bordet, navnlig hvis man forstaar at udnytte dens Farver paa rette Maade.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *