At spise og drikke

Fandt I også etiketten i 1947 tankevækkende?



Nydelsen øges væsentlig, hvis det sker i tiltalende Omgivelser

For de fleste Mennesker spiller det en stor Rolle, under hvilke Forhold de spiser deres Maaltider.

Nydelsen øges væsentlig, hvis det sker i tiltalende Omgivelser og i Selskab med Mennesker, der ved, hvorledes de skal opføre sig ved et Bord.

De Steder, hvor Maden indtages, bør derfor med de Midler, der er til Raadighed, søges gjort saa indbydende som muligt, og der maa fra saavel de spisendes som Betjeningens Side lægges Vægt paa, at i hvert Fald visse elementære Former overholdes.




At man ikke sætter sig til Bords uden først at have gjort sig i Stand, og navnlig vasket sig, turde være en Selvfølge; ikke blot skylder man sig selv det, men det er hensynsløst over for eventuelle Bordfæller at udsætte dem for under Maaltidet at skulle se paa snavsede Hænder, uredt Haar eller uordentlig Paaklædning.

Det er imidlertid, som nævnt, ikke tilstrækkeligt at være soigneret i Udseende, Maaden, hvorpaa der spises, skal ogsaa være det.




At sidde til Bords med Mennesker, der slubrer og smasker eller frembringer andre lignende irriterende Lyde, virker nemlig ikke just fremmende paa Appetitten.

Vil man derfor kunne komme sammen med dannede Mennesker, er det af største Betydning for en selv, at man snarest tilegner sig den fornødne Bordkultur, hvis man paa dette Punkt mangler noget.

Almindelige Forhold ved Bordet.

Skal De som Herre have en Dame siddende til højre for Dem ved Bordet, bør De, inden De selv tager Plads, vise hende den Opmærksomhed at trække Stolen ud for hende og skyde den ind, naar hun sætter sig.

Paa samme Maade hjælper De en Dame til venstre for Dem, der er uden Bordherre.

Naar De rejser Dem fra Bordet, tager De ligeledes hendes Stol og sætter den og Deres egen tæt ind til Bordet, saaledes at de ikke staar i Vejen.

Gør ikke for megen Støj med Deres Stol, naar De sætter eller rejser Dem.

Først naar Værtinden (Værten) har taget sin Serviet, griber De Deres og lægger den, halvt udfoldet i Skødet.

Derefter fjerner De et eventult Glaskort fra Vinglasset.

Anbring aldrig Servietten om Halsen, hvor øm De som Herre end maatte være over Deres fine Skjortebryst; det er upassende, og De kommer let — og med Rette — ud for den gamle Vittighed om Manden, der bar sig ad paa denne Maade, og fik at vide, at han var gaaet fejl, det var ved Siden af, Barberen boede.

Lad være med at fordybe Dem i en Avis el. lign., naar De sidder ved Bord med andre, og de ikke ogsaa læser.

I nogle Restauranter tillades Læsning overhovedet ikke.

Spis ikke med Handsker paa, og leg ikke med de forskellige Genstande, f. Eks. Servietringen, paa Bordet.

Kritiser ikke Maden.

Sid ved Bordet med rank, men utvungen Holdning, og lad være med at læne Dem tilbage mod Stolens Ryg.

Hold Fødderne nogenlunde samlede foran Stolen, ikke bag om de forreste Stoleben, og stræk ikke Benene frem, da De i saa Fald risikerer at sparke andre — i Særdeleshed, hvis De har lange Ben.

Albuerne holdes ind til Siden, (ikke støde til Naboen), og hverken de eller større Dele af Underarmene maa hvile paa Bordet.

Bøj ikke Hovedet for meget ned mod Tallerkenen, naar De spiser.

Læn Dem ikke ind mod Naboerne, naar De taler med dem, og rok ikke paa Stolen.

Hvorledes man bruger Ske, Gaffel og Kniv.Ved Anvendelsen af Spiseredskaberne bør De roligt kunne stole paa, at Gafler og Knive, regnet udvendig fra, hører til Retterne i den Orden, hvori disse serveres.

Kommer De ved at følge denne Regel til at bruge forkert Gaffel eller Kniv, er Fejlen ikke Deres, men Husets.

En Ske holdes i højre Haand med Hulheden opad og Tommel-, Pege- og Langfingeren omsluttende Skaftet omtrent midt paa dets øverste Halvdel.

Naar Pladsen er kneben, og Armbevægelserne skal indskrænkes mest muligt, kan det være praktisk at spise fra Siden af Skeen, som man gør mange Steder i Udlandet, men man skal ikke indlade sig paa det, med mindre man er saa vant dertil, at man kan undgaa at spilde. Nogle mener vistnok, at det er særlig fint at spise paa denne Maade, men dette turde være temmelig problematisk og er i hvert Fald en Skønssag. De kan roligt spise, som de fleste Mennesker gør det, nemlig ved at føre Spidsen af Skeen ind i Munden, men, vel at mærke, kun en Del af den, ikke hele Skeen.Pas paa ikke at slaa Skeen imod Tænderne, naar De spiser, det virker irriterende.Tag ikke for meget i Skeen, saa De af den Grund spilder, naar den føres til Munden eller Tallerkenen. Den Dryppen, f. Eks. i Suppen, dette kan medføre, lyder meget lidt godt.Er De kommet til at spise Suppen med Dessertskeen, saa lad som ingenting, og bed Betjeningen om en anden Dessertske.En Gaffel holdes paa tilsvarende Maade som Skeen, saafremt der bruges Kniv dog i venstre Haand. I sidstnævnte Tilfælde vender Hulheden nedad, naar der spises Kød eller anden fast Mad, og Pegefingeren støtter mod Skaftets Bagside.En Kniv holdes i højre Haand med Pegefingeren langs Skaftets Ryg, men ikke for langt nede.Lad være med under Spisningen at sidde og stritte og fægte med Kniv og Gaffel, men før dem i de kortest mulige Baner imellem Tallerkenen og Munden.Det er en Dødssynd at »spise med Kniv«, d. v. s. at anvende Kniven som Gaffel. Kniven bruges overhovedet ikke til Retter, der kan parteres med Gaffel alene, saasom Hakkebøf, Frikadeller, Lobescoves, Hachis o. lign.Læg aldrig Kniv eller Gaffel med den ene Ende paa Bordet og den anden paa Kanten af Tallerkenen. Det ser grimt ud og ender uvægerligt med, at den falder ned og pletter Dugen. Det er en Selvfølge, at man ikke lægger et Spiseredskab, man har benyttet, paa Dugen.Om at tage af et Fad m.m.Skal De forsyne Dem af et Fad, maa De ikke omhyggeligt udvælge det bedste og største Stykke, men uden Tøven tage, hvad der ligger lige for, hvis dette da ikke er for stort til, at De mener at kunne spise det. Tænk paa, at de andre ved Bordet ogsaa skal have noget, og udvis derfor en passende Beskedenhed. Er det en sjælden og følgelig som Regel ogsaa dyr Ret, der bydes, er Fadets Indhold maaske ikke saa stort, og De maa derfor afpasse Størrelsen af Deres Portion herefter og efter Gæsternes Antal. Retten skulde jo gerne kunne »naa rundt«. Spis og drik i det hele taget ikke mere, end De gør ved Deres eget Bord under tilsvarende Omstændigheder. Ogsaa der maa De vise en vis Tilbageholdenhed, naar en Ret smager Dem særlig godt.Brug, hvad der ligger paa Fadet af Værktøj, til at tage med. Er der baade Ske og Gaffel, benyttes, hvad der skønnes mest hensigtsmæssigt til den paagældende Ret — I de fleste Tilfælde vil det vistnok være Skeen, medens man støtter med Gaflen.Det er naturligvis utænkeligt at bruge egne Spiseredskaber til at forsyne sig med af Fade og Asietter (dog jævnligt undtaget med hensyn til Smør); de paa disse liggende Skeer og Gafler skal benyttes, og de skal efter Brugen anbringes saaledes paa Fadet, at de ikke falder af, naar det gaar videre.Overfyld endelig ikke Deres Tallerken; dels ser det grimt ud, og dels maa De ikke tage mere, end De er sikker paa, De kan spise; kom hellere igen, næste Gang der bydes. Det er nemlig strengt forbudt at levne. Gør De det, afslører De enten derved, at De har overvurderet Deres Appetit og lagt en vis Mangel paa Beherskelse for Dagen, da Retten blev budt, eller ogsaa tror Værtinden, at der er noget i Vejen med Maden.Forsyn Dem ikke for rigelig med Sauce, saavel af ovennævnte Grund, som fordi De næppe kan naa at faa alt det flydende spist sammen med den faste Del af Retten. Det ser ej heller godt ud, at det hele svømmer paa Tallerkenen, eller at denne, naar det Øvrige af Retten er spist, endnu er mere eller mindre fuld af Sauce.Hvorledes man spiser.Begynd ikke at spise eller drikke før Værten eller Værtinden, og start ikke med at skære Maden, f. Eks. en Kødret, i smaa Terninger for tilsidst at lægge Kniven og med Gaflen i højre Haand at spise løs, men skær Stykkerne af, efterhaanden som de skal spises. Det samme gælder ved Fisk. Den skeletteres ikke først, men spises direkte fra Benene.Tag ikke for store Mundfulde og ikke en ny, før De har tygget af Munden. Spis ikke for hurtigt, især ikke de lækre Retter, og tyg Maden ordentligt. Dog maa De passe paa at være færdig omtrent samtidig med de andre ved Bordet. Tyg med lukket Mund og bestræb Dem af yderste Evne for at spise aldeles lydløst. Vær altid paa Vagt over for Smasken og Slubren — andre hører det mere end De selv — og lad være med at gøre unødig Støj med Service og Spiseredskaber.Det er under alle Omstændigheder højst ubehageligt at faa noget brændende hedt i Munden, men dobbelt pinligt er det, naar det sker i Selskab. Man gør derfor klogt i, inden man begynder at spise, at prøve sig frem med, hvor varm Maden er; især ved Suppe og Retter som Gratin o. lign., i ildfaste, som oftest gulbrune, Fade skal man være særlig forsigtig. Er Maden for varm til at spises straks, maa man ikke puste paa den, men skal blot vente, til den er tilstrækkeligt afkølet. Man kan godt hjælpe lidt til med at fremskynde Afkølingen ved at skære enkelte Stykker fra med Gaflen og vende dem paa Tallerkenen, saa de efterhaanden kommer til at afgive Varme fra alle Sider. Dette maa naturligvis ikke udarte til, at man laver Maden til Plukfisk eller paa een Gang vender op og ned paa alt, hvad der findes paa Tallerkenen.Er De trods al Forsigtighed kommet til at putte noget meget varmt i Munden, skal De ikke i den Anledning give Dem til at hvæse og sprutte, men maa saa diskret som muligt faa det ud paa Gaflen og derfra ned paa Tallerkenen; det ser imidlertid ikke godt ud, saa det maa undgaas, hvis det ermuligt.Der er intet i Vejen for, at De stilfærdigt gør Deres Sidemænd opmærksom paa, at Maden er meget varm, saa de ikke kommer galt af Sted.Har De faaet en Sene, et Ben el. lign., der ikke kan spises, i Munden, maa De ikke fjerne det med Fingrene, men skal forsigtigt med Tungen skubbe det ud paa Gaflen, hvorefter det lægges paa Kanten af Tallerkenen.Lad være med at bygge et større Læs paa Gaflen, f. Eks. af Kød belagt med Grøntsager; det falder som oftest af, inden det naar Munden, og havner med Plask og Sprøjt paa Tallerkenen, eventuelt, hvad værre er, paa Dugen eller i Skødet. Kødet spises for sig, og Grøntsagerne for sig.Tal ikke med Mad i Munden. Har De nogen at underholde, maa De lave de nødvendige Tyggepauser at tale i. De kan godt spise, selvom Deres Borddame taler til Dem, ellers kommer De bagefter; De skal blot sørge for med passende Mellemrum at se paa den talende, da hun i modsat Fald kan tro, De interesserer Dem mere for Maden end for, hvad hun siger. Kniber det med at faa det sidste paa en Tallerken, f. Eks. Grønærter, op paa Gaflen, kan man hjælpe til med et Stykke Brød.Man bider og skærer ikke af det Brød, man faar til Maden (Kuvertbrødet), men spiser dette stykkevis, idet Stykkerne brækkes af efterhaanden. Mange spiser Smaakager paa samme Maade.Brug ikke Brødstykker til at søge at faa den sidste Rest Sauce op med, og sæt ikke Gaflen i hurtig Bevægelse med Transport af denne Rest fra Tallerken til Munden; det virkerbegærligt. Bortset fra dette Tilfælde er det absolut forbudt at levne.Pas paa ikke at spilde paa Dugen.Kuvertbrødet maa ikke smuldres for meget. Det gør et uordentligt Indtryk.Falder en Ske, Gaffel el. lign. paa Gulvet, kan De tage den op, hvis De ikke dermed laver for meget Postyr, ellers lader De den ligge og fortæller ved Lejlighed en af de opvartende, hvad der er sket. Det tabte maa saa helst blive liggende til bagefter; De skal blot have et andet Spiseredskab i Stedet. En Rekvisit, der bruges ved Spisningen, bør altid ombyttes af Betjeningen, hvis den har været paa Gulvet.Er det noget spiseligt, f. Eks. en Kartoffel, der er tabt, foretager man sig normalt ikke andet end diskret at underrette de opvartende om det skete. Er det trillet ind under Bordet, maa det blive liggende til bagefter. Er De færdig med en Ret, lægges Kniv, Gaffel eller Ske Side om Side, de to sidste opadvendt, med Skafterne skraat bagud til højre paa Tallerkenen.Ved Brug af Skylleskaalen, der altid staar til venstre for Tallerkenen, dyppes normalt kun Fingerspidserne, som man derefter, især naar man har spist slide Sager, diskret kanfugte Læberne (Skægget) med. Fingrene tørres i Servietten.Man tørrer sig ikke cm Munden med Haanden, men benytter Servietten hertil, idet man sager at undgaa at tilsmudse denne mere end højst nødvendigt.Lad være med at kigge interesseret, naar en ny Ret bæres ind.Bliver der spurgt, om man ønsker mere, svarer man blot: »Nej Tak« og tilføjer f. Eks. ikke: »Jeg kan ikke mere«, »Jeg er mæt« el. lign.Naar Værtinden (Værten) ved Maaltidets Afslutning begynder at lægge sin Serviet sammen, kan De ogsaa gøre det, men ikke før. Den arrangeres saaledes, at den ikke fylder for meget ved Kuverten, men ordnes ikke. Skal De bruge den igen, maa den naturligvis lægges pænt sammen og evt. stik-kes i Hylster eller Ring.Efter at være blevet færdig med at spise skal man ikke skubbe Tallerkenen fra sig og læne sig tilbage med alle Tegn paa Mæthed og Velvære afspejlet i Ansigtet.Man rejser sig ikke, før Værtinden (Værten) har gjort det.Er en Gæst paa streng Diæt, bør Vedkommende, hvis han ikke tør spise af Retterne, der serveres, samtidig med Svaret paa Indbydelsen underrette sine Værtsfolk herom. De kan saa lave lidt særlig Mad til den paagældende, men denne kan naturligvis ikke vente at faa mere end en enkelt Ret afdenne Art. Er man paa Afmagringskur, taler man ikke om det, men tager forsigtigt af det, der »feder«.Hvorledes de forskellige Retter spises. Hors d’æuvre.Suppe og Bouillon.Hors d’æuvre eller anden Forret spises med lille Gaffel og Kniv. Citronstykker, f. Eks. til Kaviar og Østers, kan presses med Fingrene.Nogle bruger at hælde Suppetallerkenen lidt for at faa det sidste i Tallerkenen med. Dette bør i hvert Fald gøres meget diskret, men helst undgaas.Bouillon serveres i særlige Kopper med Hank i begge Sider og spises med Ske. Er der Laag paa Bouillonkoppen, stilles det, medens man spiser Suppen, mod Dækketallerkenen, saa Fordampningsvandet ikke løber ned paa Dugen. Naar Koppen er tom, lægges Laaget paa Plads og Skeen i Underkoppen.Fisk og Skaldyr.Til Fisk benyttes Kniv kun, saafremt det er en særlig Fiskekniv, i modsat Fald maa man klare sig med 2 Gafler. Ligger der baade Gaffel og Fiskekniv ved Kuverten, kan man efter Behag bruge Gaflen alene eller tage Kniven til Hjælp, selv om man maaske kunde klare sig med førstnævnte alene.Østersskallen holdes med venstre Haand, medens Astersen skæres løs med Østersgaflen, en lille Gaffel, der er kniv-formet i venstre Side. Hummerskaller holdes paa samme Maade, og Kødet udtages med en Hummergaffel eller en almindelig Gaffel.Ved Spisning af Krebs tolereres en Frihed i Spisemaaden, som vi ellers ikke kender herhjemme, men det skylder vi Svenskerne, for hvem denne Spise næsten er blevet en Nationalret. Skjoldet aftages, og Kløer og Hale skæres op med en lille kortbladet Kniv, Krebsekniven. De enkelte Dele suges, om man vil. Noget lignende gælder, naar man spiser Rejer, man selv piller.Grøntsager.Grøntsager, herunder Kartofler, sønderdeles med Gaflen, ikke med Kniven. Kartofler maa ikke moses paa Tallerkenen. Gaflen, og ikke Kniven, bruges til at komme rørt Smør paa Grøntsager med.Slikasparges kan, naar de serveres som selvstændig Ret, spises med Fingrene, idet maa holder i den tykke Ende og dypper Aspargeshovedet i det rørte Smør; i saa Fald spises den Del, man holder paa, ikke med. De kan ogsaa skæres i Stykker med Gaflen, men spises saa ved Hjælp af den.Ligger der Ske og ikke Smørkniv paa Asietten med rørt Smør, er det lettest at tage Smørret med Skeens Bagside i Stedet for med Forsiden. Undertiden er der 2 Skeer.Ved Artiskokker kan den øverste Del fjernes i Køkkenet, saaledes at kun Bundene serveres. Artiskokbunden skæres i Stykker med Gaffel og spises med rørt Smør. Ellers sættes Artiskokken hel ind i varm Tilstand og spises ved, at Bladene tages af med Fingrene, eet for eet, dryppes med den brede, tykke Ende i rørt Smør og suges (uden at det kan høres). Bladene lægges efterhaanden i Bunke paa den ene Side af Tallerkenen. Tilsidst skæres Bunden fri og spises som ovenfor angivet med Gaffel.Oliven spises med Fingrene, saafremt Stenen ikke er udtaget, og de serveres for sig.Kødretter.Til Steg og andre faste Kødretter bruges baade Kniv og Gaffel. Serveres foruden Steg en anden Kødret, kan man kende Stegsættet paa, at det er det største.Indlad Dem aldrig paa at gnave Ben, hvor stærkt et lækkert Gaaselaar end maatte friste Dem til det. Det maa være lige saa utænkeligt som i andres Nærværelse at sutte paa Fingrene, stange Tænder eller rense disse med Tungen.Citronskiver til f. Eks. Wienerschnitzel presses med Kniv og Gaffel, til Østers o. lign. med Fingrene.Dessert (herunder Frugt).Som Regel vil der være lagt baade Ske og Gaffel til Desserten. Normalt bruges Gaflen ved nogenlunde faste Desserter, medens Skeen kun om fornødent anvendes som Supplement til den. Ved flydende Desserter maa man nøjes med Skeen alene.Serveres Dessert som Portionsanretning i Glas paa Fod, lægges Skeen, naar den ikke bruges, paa den Tallerken, Glasset staar paa, og ikke i Glasset.Til Frugt bruges, ligesom til Fisk, særlige Knive af Sølv eller Plet. Da det bør undgaas at berøre meget saftige Pærer med Fingrene, naar de skrælles og spises, maa man hellere holde paa dem med en Gaffel, men iøvrigt er der intet i Vejen for, at man kan tage paa almindelig Frugt med Fingrene. Skylleskaalen er der jo til at dyppe Fingrene i bagefter.Tykskrællet Frugt som Appelsiner, Mandariner, Bananer o. lign. tager man naturligvis direkte paa med Fingrene.Appelsiner kan spiralskrælles som et Æble, hvorefter den indvendige hvide Hud trækkes af, og Appelsinstykkerne skilles ad med Fingrene, eller Skallen inddeles ved dybe Rids i mindre Stykker og fjernes sammen med Hinden ved Hjælp af en Frugtkniv.Ved Bananer krænges Skallen tilbage, og Bananen spises med Gaffel, eventuelt Kniv.Pas paa, naar De spiser Æbler og Jordbær; det kan frembringe en højst irriterende Lyd, som De maa bestræbe Dem for at dæmpe mest muligt. Det samme gælder alt, hvad der knaser.Blomme- og Kirsebærstene, Appelsin-, Æble- og Druekerner m.m. maa ikke spyttes ud paa Tallerkenen, men anbringes forsigtigt paa en Skal eller Gaffel — ikke i den hule Haand; husk paa, De skal senere tage andre i Haanden.Sennep, Sukker, Salt og Peber.Sennep, Salt og Peber, der staar paa Bordet i smaa Krukker eller Kar, anbringes i ganske ringe Mængde paa Kanten af Tallerkenen. Salt, Peber og Sukker kan fra Blisser drysses direkte paa Maden; det er jo netop Bøssens Opgave at fordele Indholdet jævnt, men gør det ikke med for voldsomme Bevægelser, da det kan tages som en Demonstration af, hvor haardt De maa arbejde for at faa Maden gjort spiselig. For ikke at virke uretfærdig over for den, der har Ansvaret for Madens Tilberedning, skal dog i denne Forbindelse bemærkes, at da Smagen er saa forskellig, at man ikke kan tilfredsstille alle Mennesker med samme Mængde Krydderi, maa Køkkenet hellere komme for lidt end for meget i; saa kan man altid selv supplere op.Det er en Selvfølge, at man aldrig maa dyppe Maden eller sin egen Kniv eller Gaffel i Sennepskrukken, Saltkar el. lignende.Smørebriks og Syltetøjsasietter.Eventuel Smørebriks staar til venstre for Kuverten og skal bruges. Paa samme Side findes som Regel en Asiet til Syltetøj, Asie eller Salater. Denne skal benyttes saaledes, at man ikke sammenblander surt og sødt, men tager den ene Del paa den store Tallerken og den anden paa Asietten. Naar der spises af sidstnævnte, maa den gerne løftes lidt fra Bordet for at komme nærmere Munden.Smørrebrød og om at smøre ved Bordet.Smørrebrød med Undtagelse af haardt Brød, spises, naar man sidder til Bords, med Kniv og Gaffel, ikke med Fingrene. I Udlandet, f. Eks. Frankrig, hvor man ikke kender Smørrebrød i den Form, hvori vi har det herhjemme, spises Franskbrød med Smør, ved at man brækker et Stykke af Brødet, der faas som lange, slanke Franskbrød (flutes), smører Smør paa dette Stykke og spiser det. Ost spises paa tilsvarende Maade sammen med Brødet, idet man paa Tallerkenen skærer et Stykke af Osten, lægger det paa det smørbelagte Brødstykke (ofte bruges ikke Smør) og spiser det med Fingrene.Smør tages i mindre Portioner fra Smørasietten med den paa denne liggende Smørkniv og anbringes paa egen Tallerken. I Tilfælde, hvor Smørret er rullet i Kugler eller andre Figurer, mangler Smørkniven undertiden, og man kan saa med sin egen Kniv tage direkte af Asietten.Brødet holdes ikke i Haanden, naar Smørret smøres paa, men lægges paa Smørebriksen, eller, hvis saadan ikke findes, paa Dugen ved Siden af Tallerkenen, evt. paa denne.

2 kommentarer til “At spise og drikke”

  1. Nanna møller siger:

    Hvorfor holder nogen om kop eller krus og ikke i hanken?

    1. Poul Borup siger:

      Det undrer JA, når man kun kender sin egen kultur. Albuer på bordet, mens man ‘skovler’ ind er ikke ualmindeligt blandt de yngre. Mange sidder med kasket eller hat på hovedet indendørs!
      Mit svar: Sæderne og skikkenes ændrer sig over tid (sædernes forfald).
      I sydlige lande lader man sukkerskeen forblive i koppen mens man drikker. I Japan spiser man fisk fra tallerken med fingrene, og tørrer dem gerne af i dugen. Derefter ræber man højlydt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *