At forsyne sig og andre

Fandt I også etiketten i 1947 tankevækkende?



Brug at Kopper.Naar man drikker af et Par Kopper, løfter man normalt Overkoppen med højre Haand, idet man fatter om Hanken med Tommelfingeren forpaa og Pege- og Langfingeren bagpaa og under den de øvrige Fingre samlede tæt op til Langefingeren (strit ikke med Lillefingeren). Man drikker kun een Gang, hver Gang Koppen løftes.

Drikker man staaende, holdes Kopperne i venstre Haand, og Overkoppen føres med højre. Sidder man ved et Bord, skal Underkoppen blive staaende paa dette.Rækker man sine Kopper frem for at faa fyldt mere i, tages Underkoppen altid med.

Dyp eller kom aldrig Brød i Koppen for bagefter at bide af det eller fiske det op med Skeen.

Lad ikke Skeen blive staaende i en Kop, da De let kommer til at støde til den og derved til at vælte Koppen. Anbring den straks paa Underkoppen, naar De har brugt den.

Ligger der Tang paa Skaalen med hugget Sukker, tages med denne, ellers med Fingrene. Vogt Dem ogsaa ved denne Lejlighed for at stritte med Lillefingeren.

Man ryster eller svinger ikke Koppen for at faa bundfældet Sukker opløst og tager ej heller dette op med Skeen. Pas paa, der ikke afsætter sig Rande, hvor Underlæben berører Koppen, og at der ikke løber f. Eks. Kaffe ned ad Siden paa denne, saaledes at der danner sig Striber.

Er der spildt i Underkoppen, maa De være yderst forsigtig med ikke at dryppe paa Dugen eller andre Steder.

Opmærksomhed imod andre ved Bordet.

Under Maaltidet maa man ikke udelukkende tænke paa sig selv og ubehersket og begærligt gribe efter det, man bedst kan lide, men stadig erindre, at ogsaa andre end en selv skal have noget at spise. Dette bør bl. a. give sig Udslag i, at man tilbyder og rækker Fadene til sine Bordfæller, før man selv forsyner sig af dem. Her maa man særlig tænke paa Husmoderen, der i sin Omsorg for sine Gæster i mange Tilfælde indskrænker sig til at spise af det, der staar inden for hendes Rækkevidde.

Det er meget vigtigt at indskærpe dette over for Børnene og derigennem lære dem at tage Hensyn til og vise Opmærksomhed imod andre ved et Bord.

Taber en af Deres Sidemænd sin Serviet eller andet, maa De straks hjælpe med at tage det tabte op, hvis den paagældende da ikke er væsentlig yngre end De selv. En Dame tager dog aldrig noget op for en Herre. Pas paa, De ikke støder Hovedet sammen med den anden, naar De bukker Dem. Om at tage tabte Ting op.Om at række og modtage.Man skal altid se paa den, man rækker noget eller modtager noget fra, og i førstnævnte Tilfælde holde det saaledes, at en eventuel Hank vender imod den paagældende.

Husk at sige Værsgo’ og Tak. Er vedkommende optaget i Øjeblikket, f. Eks. af at tage af et Fad, maa De vente med at række, til dette er overstaaet.Bliver der rakt Dem et Fad, maa De tage det, selv om De ikke skal have noget af det, der ligger paa det; De kan jo altid lade Fadet gaa videre eller, saafremt heller ikke andre Ønsker af det, sætte det.

Skal De have et Stykke Brød af Brødbakken, og denne bliver rakt Dem i den Anledning, skal De tage Bakken og ikke nøjes med at forsyne Dem af den og lade den anden Part om at komme af med den igen.

Beder en af Deres Bordfæller om et Stykke Brød, maa De ikke give vedkommende dette med Fingrene, men skal række ham Brødbakken. Saavel i dette Tilfælde som naar De iøvrigt bliver opfordret til at række en anden et Fad, skal De normalt undlade at forsyne Dem af det, før den paagældende har faaet, hvad han ønsker, eller De bliver direkte opfordret til at tage undervejs.

Er De i Færd med at tage af et Fad, naar der rækkes Dem noget, saa tag imod det, og anbring det ved Siden af Dem, indtil De er færdig med det Fad, De selv sidder med.

Naar et Fad kommer til Dem, behøver De ikke først at byde Deres Borddame, men kan godt forsyne Dem af det paa Vejen; ellers varer det for længe, inden det naar rundt.

Hjælp andre med at anbringe Fade o. lign., bl. a. ved at gøre Plads ved Bordet.

Ræk ikke forbi Deres Naboer, men bed disse give Dem, hvad De ønsker. Kommer De undtagelsesvis lidt hen foran en af Sidemændene, naar De skal tage eller række noget, maa De sige f. Eks.: »Undskyld, jeg rækker forbi Dem« eller: »Maa jeg række forbi Dem«.

Man rækker ikke tværs over Bordet. Hvis man paa modsat Side beder Dem om noget, anbringer De det ønskede midt paa Bordet, hvor Genboen saa kan tage det.

Man rækker heller ikke bag om Ryggen paa sin Sidemand til en længere borte siddende, men giver Fadet til sin Nabo, evt. til de opvartende, til Viderebesørgelse.

Byder Betjeningen Dem en (selvstændig) Ret, De ikke kan lide, maa De ikke af den Grund lade være at tage af den. Det kan udlægges som Kritik af Maden, og er De hjemme, og Deres Børn er til Stede, virker det meget upædagogisk. De maa nemlig lige saa lidt som Deres Børn være kræsen. Lad af samme Grund være med, fordi De ikke synes om den paagældende Ret, eller Stykkerne paa Fadet forekommer Dem for store, at dele et af dem for at komme lettere fra Retten. Tag det mindste Stykke, og arbejd Dem igennem det, saa godt De kan.

En stegt Fugl, f. Eks. en Fasan, der bydes Dem tilsyneladende uparteret, kan De roligt gaa løs paa med Fadets Værktøj; den er nemlig skaaret i Stykker i Forvejen og samlet paany, saa den syner hel, men naturligvis skal De vise det Hensyn at tage af Fadet, saa De bringer mindst mulig Forstyrrelse i Arrangementet paa dette. Mindre Fuglevildt, som Agerhøns, Snepper o. s, v., serveres derimod som oftest hele eller kun delt een Gang paa langs.

Staaende Anretning.

Ved staaende Anretning maa man sørge for sin Borddame, før man tænker paa sig selv, og derefter passe paa, hun stadig har, hvad hun ønsker af Bordets Herligheder. Begynd med at give hende det fornødne Service og lad hende selv afgøre, om hun vil foretrække at tage af Fadene paa Bordet, eller De skal hjælpe hende.

Optag ikke Pladsen ved Bordet, hvor Retterne er anbragt, længere end højst nødvendigt, da andre jo ogsaa skal til, men skaf snarest en Stol, og anbring Dem med Deres Dame et Sted, hvor De ikke er i Vejen for dem, der gaar til og fra Bordet.

Kom ikke for meget paa Deres Tallerken, naar De forsyner Dem; det ser graadigt ud, men gaa hellere nogle flere Gange til Bordet. iøvrigt kan De godt tage et Fad fra Bordet og byde Deres Dame og eventuelt andre, der sidder i Nærheden af det, men De maa umiddelbart derefter sætte det tilbage, hvor De tog det.

Tænk ogsaa paa, at Deres Dame faar noget at drikke.

Sidder man til Bords som sædvanlig, og det kolde er anbragt paa et særligt Bord i Spisestuen, medens den varme Ret bydes rundt, forsyner man sin Dame fra det kolde Bord, hvis hun da ikke foretrækker at sørge for sig selv, og forholder sig herved som ovenfor anført.Om at ryge ved Bordet.

Normalt maa man ikke ryge, medens andre spiser i samme Lokale, bortset naturligvis fra Restaurationslokaler og Maaltider, under hvilke der bydes Cigaretter.

Under en Spisning ryges der normalt kun Cigaretter. Husk endelig ikke at tænde, før Værten (Værtinden) – i en Forening eller lignende Formanden eller ældste tilstedeværende – har gjort det, eller De har indhentet Tilladelse hos ham til det. Det er en Regel, man desværre Gang paa Gang ser mange, især unge Mennesker (ogsaa unge Damer), forsynde sig imod. Tager den paagældende Formand ikke selv Initiativet til at give Rygningen fri, maa de cigarethungrende diskret bede ham om Lov til at tænde.

Gaar der Cigaretter rundt ved Bordet, byder De Deres Borddame før andre, eller før De selv forsyner Dem, ligesom De tænder først for hende. Lad være med at tage et Lys fra nærmeststaaende Stage og tænde ved det; De risikerer at spilde Stearin paa Dugen, rent bortset fra, at Lyset ikke er beregnet til det Brug, og der er, eller bør i hvert Fald være, Tændstikker eller Fyrtøj paa Bordet. I modsat Fald maa De bede Betjeningen om Ild eller se at faa tændt hos en af Deres mandlige Naboer.

De skal bruge Askebægeret og ikke Deres Tallerken eller Underkop til at stryge Asken af paa.

Man ryger i normale Tider den Tobak, der bliver budt en, hvor man er Gæst, og ikke sin egen.

Konversation ved Bordet.

Hverken som Vært eller som Gæst taler man om Madpriser eller lignende, der kan føre Tanken hen paa de med Middagen forbundne Omkostninger og dermed paa Værtsfolkenes Generøsitet.

Saafremt en af Deltagerne i Selskabet, f. Eks. ved at slaa paa sit Glas, tilkendegiver, at han ønsker at holde en Tale, hører man øjeblikkelig op med at spise og drikke samt at konversere sine Bordfæller og helliger udelukkende Taleren sin Opmærksomhed. Paany at give sig af med Bordets Glæder, for ikke at tale om at passiare eller drikke Glas med andre, forinden Talen er afsluttet, er en udsøgt Uartighed imod Taleren, som De i Virkeligheden derved fortæller, at det, han staar og siger, ikke interesserer Dem en Smule. Prøv at sætte Dem i Talerens Sted — saa forsynder De Dem aldrig imod denne Regel.

Bring ikke udelikate Emner og saa vidt muligt heller ikke Sygdom paa Bane ved et Spisebord.Vær opmærksom paa, hvis De har Tilbøjelighed til at faa Vand i Munden, at Draaber herfra, naar De taler med andre, ikke sendes ind i Ansigtet paa disse, og at der ikke samler sig Skum i Deres Mundvige, men tør Dem jævnlig om Munden med Servietten eller et Lommetørklæde.

Tak for Mad.

Efter Bordet kan man inde i Dagligstuen takke for Mad ved, umiddelbart efter at man er gaaet fra Bordet, at give Værtinden og Værten Haanden eller gøre en let Bøjning mod dem. Paa samme Maade kan man forholde sig over for sin Borddame, men man gaar ikke mere rundt og trykker Resten af Selskabet i Haanden i Anledning af, at man har spist et Maaltid Mad sammen. I nogle Kredse foretager man sig overhovedet intet i den Retning. Hvad der bruges i det paagældende Hjem, kan man hurtigt blive klar over ved at lægge Mærke til, hvorledes de øvrige Gæster forholder sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *