Pinsedag (1. og 2.)




Efter sin opstandelse (påske), var Jesus Kristus sammen med sine disciple i 40 dage (indtil Kristi Himmelfartsdag).
10 dage senere (som nu er pinsen) vendte han tilbage på et anden plan, et andet niveau, på en åndelig måde som på sin vis er uden grænser og derfor kan komme alle overalt i møde.
Formidleren, Talsmanden, kendes som Helligånden.

Johanne Evangeliet kapitel 14:
“Herre! hvor kommer det, at du vil åbenbare dig for os og ikke for verden?”
Jesus svarede og sagde til ham: “Om nogen elsker mig, vil han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle komme til ham og tage Bolig hos ham. Den, som ikke elsker mig, holder ikke mine Ord; og det Ord, som I høre, er ikke mit, men Faderens, som sendte mig. Dette har jeg talt til eder, medens jeg blev hos eder.
Men Talsmanden, den Helligånd, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal lære eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg har sagt eder. Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke og forsage ikke!
I have hørt, at jeg sagde til eder: Jeg går bort og kommer til eder igen. Dersom I elskede mig, da glædede I eder over, at jeg går til Faderen; thi Faderen er større end jeg. Og nu har jeg sagt eder det, før det sker, for at I skulle tro, når det er sket. Jeg skal herefter ikke tale meget med eder; thi denne Verdens Fyrste kommer, og han har slet intet i mig; men for at verden skal kende, at jeg elsker Faderen og gør således, som Faderen har befalet mig: så står nu op, lader os gå herfra!”

Det volder ofte problemer, når der skal forklares hvad det er vi fejrer i pinsen. Vi har meget svært ved at få noget forhold til Helligånden, og kun et mindretal forsøger at få det ved dagens gudstjenester.

Tidligere var pinsegudstjenesten også en mulighed for at få sit nye tøj velsignet, hvorved det ville holde længere. Ordet pinsesnit kan høres ind imellem om nyt tøj, og det har sin oprindelse her.

Påske, pinse og jul, fik fastholdt deres betydning som betydningsfulde helligdage efter reformen i 1770, ved at blive fejret med på to helligdage – men de mistede godt nok deres tidligere 3. helligdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *