Palmesøndag




Jesus kom til Jerusalem for at fejre pesach, som var en gammel jødisk fest til minde om flugten fra Egypten ledet af Moses.
De der genkendte Jesus og havde hørt hans ord og gerninger, ærede ham ved at lægge palmegrene hvor han kom forbi.

Johannes evangelium, kapitel 12:
Den følgende Dag, da den store Skare, som var kommen til Højtiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem, toge de Palmegrene og gik ud imod ham og råbte: “Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!”
Men Jesus fandt et ungt Æsel og satte sig derpå, som der er skrevet: “Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddende på en Asenindes Føl.”

Ugen der fører op til påske kaldes den stille uge.
Den begynder med palmesøndag og fortsætter med blå mandag, hvide tirsdag og askeonsdag. Samme benævnelser som ved fasteperiodens start ved fastelavn.
Derefter følger skærtorsdag, langfredag, påskelørdag og påskedag. Og sluttelig dagen efter, 2. påskedag (og indtil Helligdagsreformen i 1770, også 3, påskedag).

Palmesøndag falder ugen før påske.
Påsketraditioner i dag er først og fremmest noget det hører børnene til med æg og chokolade, og så selvfølgelig påskebryggen til de tørstige voksne.

Børnene dekorerer hønseæg (pustede eller kogte) på mere eller mindre fantasifuld måde alt efter forældrenes, pædagogernes eller lærernes evner.
Der kan også sendes gækkebreve, hvor modtageren skal gætte hvem afsenderen er og få et påskeæg – eller give et påskeæg hvis det ikke gættes. Gækkebrevet sendes med et gækkevers som:
Min navn det står med prikker
pas på det ikke stikker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *