1. januar – nytårsdag




Kalenderen tilsiger os denne dag, at bunken vendes og en ny periode starter – et nyt årstal tages i brug.
Sådan har det været i Danmark mindst siden år 1700-tallet hvor den gregorianske kalender, som vi benytter den dag i dag, blev justeret ind. Nogle mener at Danmark gik over til 1. januar som nytår i der 14. århundrede.
Tidligere har også den 25. december været benævnt som nytårsdag, og indtil 1622 tillagde de pavelige myndigheder at nytår var den 25. marts (Maria bebudelsesdag).

Men intet behøver at være ens for alle på samme tid, og kirken har selvfølgelig stadig sit helt eget nytår den dag i dag. Det er den første søndag i advendt.

Når klokken slår til midnat begynder det nye år.
Traditionelt har mange fjernsynet kørende og ser Københavns rådhus mens de venter på at det første slag skal markere at det nye år er begyndt.
Der skåles så i champagne og spises kransekage, og hvorefter turen går udenfor, til affyring af fyrværkeri – raketter og romerlys og andet farverigt eksploderende.

Nytårsfesterne kan vare det meste af natten, og når de fleste står op efter et par timers søvn, foregår resten af dagen i langsomt tempo så hovedet ikke rystes for meget.
Nytårsfester medfører en del oprydning efterfølgende, både inden- som udendørs. Indendørs kan der være fyldt med konfetti og serpentiner og diverse ubestemmeligt indhold fra bordbomber og udendør kan det ligne et ragnarok af efterladenskaberne fra fyrværkeriet.

Klokken 19.30 er roen ved at falde på, og statsministeren holder sin nytårstale, som opossitionen senere vil mene var tom og indholdsløs, mens regeringen (og støttepartier), vil mene det var en klar og fremadrettet tale med gode visioner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *