31. oktober – halloween

Hjalp artiklen jer?



At den amerikanske Halloween kommer mere og mere ind i det danske årsforløb af traditioner, kan hurtigt konstateres ved at se mængden af græskar der bliver udbudt fra torv og forretning – for ikke at tale om den dekorationsmæssige anvendelse af Halloweensymbolet; det lysende græskarhoved.

Skræktemaet som emne til en form for temafester (eller practical jokes) skal nok også vise sig at blive mere og mere udbredt, og der er mange inspirationer at hente i amerikanske tv serier.





I Danmark var det roen der blev benyttes til at lave uhyggelige ansigter i, og med levende lys i roen, kunne der hygges / uhygges med venner og fjender.

Måske er det er tegn på den dæmpede religiøsitet i Danmark, at den amerikanske måde at fejre Allehelgensdag på (aftenen før den 1. november), nu mere og mere kommer til at dreje sig om spøgelser, gys og gru som er hedenske klæder til en nytårsfest (nyt arbejdsår).

Til at jage spøgelser og andet hekseri bort, kunne man benytte andre skrækkelige uhyrer som man selv fremstillede af udhulede græskar som med lys i kunne illudere diverse monstre.

Mange museer har roelygterne på deres aktivitetsliste over efterårsferiens tilbud til børnene. Imidlertid blev roelygternes i ‘de gamle dage’ anvendt i Danmark omkring nytår hvor mørket var dybest. Roelygten har således ikke meget med Allehelgensdag eller Halloween at gøre, så museerne burde måske vente til juleferien med at gå i roerne!

Allehelgens dag har ikke haft den store bevågenhed siden den blev afskaffet som helligdag med Struenses kalenderreform.
Da den protestantiske kirke ikke har helgener, blev dagen ændret til en dag hvor alle der døde på grund af deres kristne tro kunne mindes.

Tidligere i det danske landbrugssamfundet blev personalet på gårdene (piger, karle etc.) fæstet (ansat) for et år af gangen. Det kunne naturligvis forlænges flere gange, men det var også en form for uddannelse ved at arbejde hos forskellige gårdejere, og lære ved sammenligning.
Den 1. november var den store skiftedag (fardag) og alle forretninger have åbent til langt ud på aftenen. Det var en stor handelsdag, idet alle der var fratrådt jo havde fået udbetalt deres sidste løn, inklusive fæstemålets ‘vilkårspenge’ (en form for bonus).
1. maj var en anden godt brugt skiftedag.

Nu om dage sker der ikke meget på denne tidligere hellig- og flyttedag.
Dog er den katolske skik med at sætte levende lys på gravstederne nogle steder ved at vinde indpas. Og naturligvis er der meget divigerende meninger om det ‘passer sig’ for en dansk kirkegård.

Dagen har til trods for det katolske islæt (helgener) bevaret sit navn og i kirkelig henseende fejres den stadig, idet den 1. søndag i november fejres Allehelgens søndag. At mindes årets døde sognebørn ved denne søndag, er ved at udvikle sig til en tradition flere steder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *