#8091
Festbogen
Keymaster

Det er, som spørgsmålet antyder, meget blandet omkring jul hvorvidt den er ‘god eller glædelig’.
Når der ventes en glædelig begivenhed, er der oftest tale om en snarligt kommende fødsel. Men herefter er det som om det glædelige forsvinder og bliver erstattet med ‘god fødselsdag’.
Jesu fødselssag får lov til at forblive glædelig hvert år, men det er måske blot det religiøse islæt der giver det glædelige. Ikke på grund af fødselsdagen, men på grund af ‘det glædelige budskab’. Påske og pinse er jo også glædelige i deres fulde konsekvens, til trods for påskens, ikke mindst langfredags, begivenheder.

Julen er både god og glædelig.
Det gode er afslappede feriedage, ligesom vi ønsker hinanden god week-end eller god ferie.
Det glædelige er julens indhold, eller det forløb der gik i gang ved det vi fejrer i julen: en frelsers fødsel.
Jeg vil gerne ønske alle en god og glædelig jul – hvert år.