Natløb

Natløb
6381293 / Pixabay

Har denne tekst gjort dine forberedelser lettere, så vurdér den gerne!

Printet fra festbogen.dk - tekster om forberedelse af alle fester!

Et hyggeligt uhyggeligt natløb

Børn vil gerne på “natløb”, men blot det er skumring og forhistorien til arrangementet er god skal der ikke meget til før alle ryster lidt.

Natløb er for de lidt større børn og det kan afvikles mange steder. Alt afhængig af hvor man bor eller opholder sig. Man forbinder nok mest natløb med skoven. Den nærliggende park, skole, blindgyde, kældernedgange, tørrelofter er også steder der kan bruges. Det primære ved natløbene er, at de skal være uhyggelige, og de lidt større børn (over 9 år) kan tåle en del, når de optræder i flok.


LÆR AF ANDRES SPØRGSMÅL OM BØRN:
Gaver til guldbryllup
Spørgsmål: Hvornår overbringer man gaven fra børn og børnebørn til et guldbryllup? Er det om morgen eller til middagen om aftenen?
Festsang
Spørgsmål: I hvilken rækkefølge holdes der sang/tale til 50 års fødselsdag? Mand – børn – mor?
Børn i snor
Spørgsmål: Vi skal holde konfirmation og er uenig med (stort set) resten af familien. Vi mener, det er konfirmandens dag, og at små børn ikke skal rende rundt og tage opmærksomheden. Men resten af familien mener, at de skal med. …

Børn i snor Read More »



En del forberedelse

Det kræver en del forberedelse at lave et godt natløb.

Der skal være voksne nok til at få det hele afviklet på en sikker måde.

Man skal have tilladelse til at opholde sig i parken, skoven og på skolen, og hvis man gør det hjemme, er det en god ide at underrette viceværten eller at gå i forening med ham.

Underret ordensmagten i forvejen

Hvis man tænker på at lave noget der ligner et overfald, indbrud eller lignende, er det en god ide at have underrettet politiet i forvejen.

For at der kan være en linie i natløbet kræver det en god historie, og den må du fantasere dig til, eller du kan blot lave en masse uhyggelige ting uafhængige af hinanden. Men historien der fortælles for børnene i begyndelsen af løbet, skal IKKE være den der rent faktisk tænkes udspillet.

Forberedelse

Du inviteres hermed til xx fødselsdagsfest og det længe ventede natløb, som i alle har plaget om så længe. Vi mødes hos xx den kl. 1800, for at spise lidt mad inden vi begiver os ud på løbet. Husk lygter og praktisk tøj. I kan afhentes af jeres forældre på adressen xx kl. 2200.

Fortæl fx børnene at de skal gå ned i den nærliggende park. Nogle forældre har lavet et bål, så man kan lave snobrød. Børnene vil synes at det er død kedeligt, nu hvor de var blevet lovet et natløb. Men på vejen ned i parken sker der noget.

Bil med hvinende dæk

Umiddelbart inden ungerne kommer til parken, standser en bil kraftigt op ved siden af en kvinde, og en mand smider hende ind i bilen under høje råb, hvorefter bilen kører fra stedet.

En ældre mand som har set optrinet siger til ungerne , at han ved at bilen er hjemmehørende på den modsatte side af parken, så det var nok en god ide at se efter der, inden politiet evt. skal kontaktes. Man har i hemmelighed aftalt med en af drengene , at hvis der skal ringes til politiet, skal der ringes til et bestemt nr., som så er “politiet”.

Myrdet indbrudstyv

Da ungerne går forbi et hus, høres pludselig en rude der bliver smadret (for at skaffe opmærksomhed) og en indbrudstyv er ved at kravle ud af et vindue samtidig med, at der høres skrig fra huset.

Ungerne skulle nu gerne løbe hen til vinduet, og her opdager de nu tyven der ligger “myrdet ” på jorden indsmurt i ketchup og på hans bryst ligger en stor seddel, der siger at hvis de vil finde ud af hvor den bortførte kvinde er skal de nøje følge instrukserne på vedlagte kortskitse. Så nu må man sige at natløbet er i gang med al den uhygge som der forventes af et sådan.

Herefter kan man godt bruge de lidt mere usandsynlige uhyggegenstande


ANNONCE:


På kortet er der fx indtegnet 4-5 poster som deltagerne skal besøge, og hvor de skal gennemføre forskellige konkurrencer.

Uhyggelige indslag ind i mellem

Mellem posterne skal der selvfølgelig så være indlagt små uhyggelige indslag.

Et spøgelse. Spænd en tøjsnor ud mellem to træer. Tøjsnoren skal hænge skråt. Spøgelset laves af en bøjle hvorover der er hængt et lagen. Når deltagerne passerer spøgelset sættes det i gang af en person placeret ved den høje ende af tøjsnoren, samtidig med at han skriger eller laver en anden spøgelseslyd. Bøjlen med lagnet rutscher nu ned at tøjsnoren.

Et skelet malet med selvlysende maling på et sort klæde placeret højt mellem nogle træer, hvor man ved ungerne skal passere.

Natløb - en hylende ulv
Pezibear / Pixabay

Musisk uhygge

En mp3 afspiller med uhyggelige lyde fx en ulv der tuder, en mand der har grine flip, et barn der græder osv.

Fyrværkeri. Romerlys eller fontæner der pludselig oplyser landskabet.

Ved sidste post oplyses det, at hvis de vil finde den kidnappede kvinde, må de gå til xx adresse, hvor hun vil blive løsladt for et mindre beløb, men kun hvis ungerne kan snige sig forbi den bevæbnede vagt, der patruljere rundt om huset.

Kommer alle ungerne ind i huset uden at blive opdaget, serverer kvinden varme pølser til alle, og det hele ender i fryd og gammen.

Forslag til poster ved en skattejagt/natløb.

Slå søm i træ

Hvor mange søm kan der slås i på et minut eller hvor længe er man om at slå et stor søm i.

Kast en bold i en spand

Udlever 5 bolde til holdet. Der er kun 5 forsøg til at kaste boldene i spanden som er placeret i en passende afstand. Hvem vælger man til at kaste eller kaster alle.

Få blyanten i flasken

Bind en blyant fast i en snor og bind snoren om livet på deltageren så blyanten hænger ned fra ryggen ca. 30 cm over jorden. Nu skal deltageren forsøge at sænke blyanten ned i en flaske eller glas ved at deltageren bøjer ned i knæene.

Lav en kæde af clips

Her gælder det om at sætte så mange clips sammen som muligt på 30 sekunder, og så se hvor lang kæden blev

Bolden igennem røret

Et gammelt nedløbsrør, et forsendelses paprør eller lignende rør placeres i en passende afstand fra børnene. Hvert barn har nu 3 forsøg til at skyde en mindre bold igennem røret. Bolden kan rulles med hånden, men også skydes med en golfkølle, plastikhockeystav, gulvskrubbe eller en kost.

Gæt hvor mange ærter

Fyld et syltetøjsglas med ærter og lad børnene gætte hvor mange ærter der er i glasset. Lad børnene gætte helt frit eller giv den tre muligheder.

Bowling

Der bowles mod 1½ liters sodavandsflasker med ca. ½ liter vand i hver. Der bowles med en tung fodbold.

Flyt rosinen

Ti rosiner lægges på en tallerken. Deltageren får 2 tykke vanter på, og får nu til opgave at flytte rosinerne enkeltvis til en tom tallerken.

Stenkast

Lav en skive på jorden tegnet på papir eller ridset i jorden. Lad børnene stå et par meter fra skiven og lad den kaste stenene mod skiven.